Forhadt Froome om aggressive fans: 'Jeg vil ikke tænke på det'

Sky-kaptajn Chris Froome frygter ikke de franske tilskuere i bjergene - selv om han i den første uge er blevet buhet ad

Michael Rasmussen bringer seneste nyt fra Astana og Team Sky-lejren.

CHAMBÉRY (Ekstra Bladet): Med ni etaper tilbagelagt var det mandag tid til de første bjerge. Altså blot til træning på hviledagen, hvor Team Sky trillede et par timer ud i Alperne omkring Chambéry.

Her holdt de - Chris Froome og løjtnant Geraint Thomas i hvert fald - et lettere kaotisk pressemøde, efter de var trillet ind på Best Western Hotel Alexander Park.

Under stor tumult begav Froome sig til to baggrundsskærme, hvor han brugte 12 minutter på at besvare udvalgte spørgsmål fra de fremmødte journalister.

Flere om de kommende alpeetaper, men også en del om de ubehageligheder, han har været udsat for af de franske tilskuere efter den noget pludselige frifindelse i salbutamol-sagen.

Det er frygtet, at tilskuerne i Alperne - hvor rytterne er meget tættere på de langsomtkørende ryttere - vil gribe til mere håndfaste fornærmelser end de mange buh-råb i den første del af løbet.

Men det frygter han ikke selv.

- Det er en stor lettelse at være i den position, jeg er i nu. Jeg har vist mig uskyldig, og jeg ser frem til at køre cykelløb nu.

- Jeg koncentrerer mig om ruten. Jeg vil ikke tænke på det andet.

- Heller ikke når I nu når bjergene, hvor tilskuerne er tættere på?

- Jeg er langt mere fokuseret, bekymret og koncentreret om løbet og mine konkurrenter end om, hvad der sker uden for det.

Chris Froome tog selv et spektakulært fald på brostenene under søndagens etape - men ikke noget, der kan skade ham senere hen.

- Der var mange styrt - både på asfalt og brosten. Jeg slog også en kolbøtte, men endte heldigvis i græsset. Intet alvorligt, og jeg er sluppet for skader og er bare taknemmelig over, at jeg kom godt igennem i går.

- Jeg er meget tilfreds med den første del af løbet. Det har været meget nervøst og stressende. Nu kan vi tage det lidt roligere, for bjergene er den del af løbet, jeg har trænet til. Jeg har et meget stærkt hold her, der er valgt på baggrund af bjergene, siger Chris Froome.

Han forventer allerede action på tirsdagens etape til Le Grand-Bornand, der byder på tre stigninger i kategori 1 og en enkelt uden for kategori.

- Det bliver en hård etape i morgen. Klassementet er ved at tage form, og over de kommende tre dage vil vi se det endnu tydeligere, siger Chris Froome.

Tour-favorit udgår for andet år i træk: - Jeg er knust

Dansk stjerne ellevild efter drama: - Det bliver ikke større end det her

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær