Annonce:
Annonce:

Froome erkender nederlag: Det er ekstremt svært for mig

Chris Froome knækkede nakken i forsøget på at lave en Giro-Tour-double, og spørgsmålet er nu, om han nogensinde igen vinder en Grand Tour, siger Michael Rasmussen

Michael Rasmussen gør status efter 17. etape.
Annonce:
Følg Cykling

ESPIAUBE (Ekstra Bladet): Chris Froome ville skrive sig ind i historiebøgerne som en af de helt store. Han ville vinde Tour de France for femte gang, og han ville være den første i 20 år, der vandt Giroen og Touren i samme sæson.

Drømmen brast onsdag på Col du Portet, da han ikke kunne følge med de andre, der drømmer stort, og spørgmålet er nu, om han nogensinde igen vinder en Grand Tour. Det vurderer Ekstra Bladets cykelsportskommentator, Michael Rasmussen.

- I Giro d’Italia var det med nød og næppe og kun på grund af dårlig taktik fra Tom Dumoulins side, at Froome hev sejren hjem, siger Rasmussen.

- Allerede da så vi en anden Froome, end vi har set tidligere. Jeg sagde inden Touren, at han nødvendigvis skulle køre hurtigere i det her løb, end han gjorde i Giroen, hvis han skulle gøre sig håb om at vinde.

Annonce:

- Det har han ikke gjort. Faktisk er han jo kun tredjestærkeste rytter hos Team Sky i Touren. Geraint Thomas og Egan Bernal er tydeligvis stærkere, så jeg tror, det er slut med, at Team Sky satser det hele på Froome.

- Næste leder af holdet er allerede kørt i stilling, nemlig Bernal. Han er kun 21 år, og det bliver ham, Sky vil satse på i fremtiden, siger Michael Rasmussen.

Froome lagde sig fladt ned og accepterede lederskiftet på Team Sky, da ha i går blev sat på den sidste stigning og kørte endnu længere agterud af sin løjtnant Geraint Thomas i den gule trøje.

- Jeg havde ganske enkelt ikke benene til slut. Geraint er virkelig stærk, han er stærkere, og jeg håber, han når hele vejen til Paris i den gule trøje. Det har han fortjent, sagde Froome ifølge L’Équipe.

- Personligt er jeg lykkelig for stadig at være med i Tour de France. Det er indlysende, at det er en skuffelse for mig (at gå ned på Col du Portet, red.). Det er ekstremt svært for mig, men sådan er livet, og sådan er cykelsporten. Nogle gange går det sådan.

Annonce:

- Nu vil jeg kæmpe hele vejen til Paris for holdet og for Geraint. Han har et forspring på to minutter, hvilket er et solidt og komfortabelt forspring. Han har kørt et fejlfrit løb.

- Jeg har vundet løbet fire gange, og i denne udgave fortjener han at vinde. Taktikken fra nu af er derfor enkel: Vi skal beholde trøjen til Paris, sagde Chris Froome.

Froome knust i Tour-drama!

Efter skrækstyrt: Se stjernens monsterknæ

Røg ud over kanten i uhyggeligt styrt - nu er han ude af Tour'en

Valgren fik peberspray: Nu håber han, bønderne kommer igen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: