Froome fik mareridt-start: Forsvarer holdet efter Tour-drama

Chris Froome røg ud i en mark og tabte 51 sekunder. Briten glæder sig over at være sluppet billigt fra styrt

Michael Rasmussen analyserer her dagens etape, hvor Froome kom i gevaldige problemer

Tourfavorit Chris Froome og Sky-holdet fik langt fra den ønskede start på Tour de France.

Få kilometer før mål på lørdagens indledende etape blev Froome presset væk fra vejen og ud i en mark, og han nåede aldrig tilbage til feltet.

Et tidstab på 51 sekunder til flere af de øvrige favoritter lød det nedslående facit, men den forsvarende mester tog de positive briller på efter styrtet.

- Det blev ret kaotisk med sprinterne, men sådan er cykelløb. Jeg er bare taknemmelig for, at jeg ikke er skadet på nogen måde, og der er lang vej til Paris, siger han til Sky-holdets hjemmeside.

Holdkammeraternes primære opgave på sådanne flade etaper er at holde deres kaptajn ude af problemer. Det lykkedes ikke, men Froome deler ikke øretæver ud.

- Vi sad fremme i feltets første tredjedel. Der var ikke meget, drengene kunne have gjort, siger Froome.

Sky-holdets nummer to, Geraint Thomas, holdt sig til i klassementet og kom i mål sammen med de forreste. Heriblandt Jakob Fuglsang.

Froome var ikke den eneste af de store favoritter, der tabte tid på Tourens første dag. Richie Porte fra BMC tabte 51 sekunder, mens Nairo Quintana fra Movistar-holdet tabte 1 minut og 15 sekunder efter en punktering kort før mål.

Froome, der i øjeblikket er forsvarende mester i alle de tre store etapeløb, Touren, Giroen og Vueltaen, viste tidligere på året, at han er i stand til at komme tilbage på flotteste vis.

I Giroen tidligere på året var han et stykke efter i klassementet, men med et stort soloridt på 80 kilometer på 19. etape vendte han op og ned på klassementet i løbet, som han siden vandt.

Dengang kørte Froome med en dopingsag lurende som en mørk sky over cykelhjelmen på grund af en test i sidste års Vuelta, hvor han fik målt dobbelt op af den tilladte værdi af astmamedicinen salbutamol.

Den sag valgte Den Internationale Cykelunion (UCI) at opgive mindre end en uge forud for årets Tour de France, men ikke alle jubler over Froomes tilstedeværelse i Frankrig.

Der blev buhet en del under holdpræsentationen forud for Tour-starten, da Froome blev præsenteret på scenen.

Derfor havde Froome og Sky formentlig håbet på en stille og rolig start på løbet, og sådan gik det også det meste af lørdagen. Så kom styrtet, panikken og tabet af de dyrebare sekunder. Tour de France 2018 er i gang.

Chris Froome tabte tid på 1. etape. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 16:28 Sort uheld for favoritten: - Det var simpelthen for mærkeligt!

Fernando Gaviria vandt åbningsetapen. Foto: AP Tour de france 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 15:51 Kæmpe drama i Tour-åbning: Froome styrter og mister tid

Sidste års vindere af de fire trøjer. Chris Froome i gult, Michael Matthews i den grønne sprintertrøje, Warren Barguil i den prikke bjergtrøje og Simon Yates i den hvide ungdomstrøje. Foto: AP Sport og Spil Podcast: 30 minutters Tour-kærlighed og nørderi: Derfor glæder Michael Rasmussen sig helt vildt

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere