Froome i komisk hjul-cirkus: Der gik lidt tegneserie i det

Chris Froome punkterede på Plateau des Glières og fik et hjul af en hjælperytter – men det var også punkteret

Geraint Thomas og Chris Froome er tidens største stjerner i britisk cykelsport, og de ligger begge i top 10 i den samlede stilling i årets Tour de France. Foto: AP.
Geraint Thomas og Chris Froome er tidens største stjerner i britisk cykelsport, og de ligger begge i top 10 i den samlede stilling i årets Tour de France. Foto: AP.

LE GRAND BORNAND (Ekstra Bladet): Med sønnen Kellan på to år har Chris Froome efter alt at dømme set afsnit efter afsnit af tegnefilmserien Wacky Races om skøre bilvæddeløb, for det var netop det show, han refererede til, da han tirsdag ved Sky-bussen i Le Grand Bornand fortalte om sin dag i sadlen.

På grusstrækningen på Plateau des Glières kørte Froome pludselig alene indhyllet i støv, som følgebilerne hvirvlede op, og en overgang kunne man få den tanke, at man var vidne til et afgørende moment i løbet.

Det var dog ikke tilfældet, fastslog Froome.

- Det var et ’Wacky Races’-øjeblik, hvor der opstod en lille komedie med fejl på fejl.

- Jeg punkterede og fik et baghjul af Jonathan (Castroviejo, red.), men straks, da jeg havde fået sat det på min cykel, indså jeg, at det også var fladt, og jeg måtte så få et hjul fra neutral service, for at komme videre, sagde Froome.

- Heldigvis var det langt fra målet, så det var ikke helt tosset, og jeg kunne snart finde min plads i feltet igen.

På intet tidspunkt på den længe imødesete etape var Team Sky og Froome ude af kontrol med begivenhederne, og det hele endte ligesom den stærkt opreklamerede brostensetape søndag som en fuser i det store billede.

Havde Sky skruet helt op for blusset, kunne holdet givetvis have taget den gule trøje, men det var øjensynligt ikke et mål på dette tidspunkt i løbet.

Froome og Geraint Thomas, som er henholdsvis nummer seks og to i den samlede stilling, roste belgieren Greg Van Avermaet for hans seje, vellykkede kamp for at forsvare trøjen.

- Vi forventede faktisk, at han ville køre i udbrud, og han fortjener at bevare trøjen, sagde Geraint Thomas, mens Froome afværgede et spørgsmål om, hvorvidt Sky faktisk kunne have trukket trøjen af Van Avermaet.

- Jeg vil ikke pille glansen af Greg Van Avermaets præstation nu her efter etapen. Han kørte fantastisk, og det var bestemt ikke let at komme med i det udbrud og holde sig fremme på en bjergrig etape, sagde Froome.

- Han gjorde et godt stykke arbejde og holder trøjen i endnu en dag, og han vil givetvis kæmpe for at forsvare den igen onsdag.

Jakob Fuglsang - her på hjul af Magnus Cort - har haft en svingende uge med Astana. Resultatmæssigt er han tilfreds, men indsatsen som hold er han ikke helt begejstret for. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 16. jul. 2018 - kl. 20:48 Ærlig Fuglsang efter febrilsk Tour-start: 'Jeg har begået fejl'

Se også: Sejrherre græd: Vandt for sin afdøde ven

Richie Portes Tour de France er ovre, inden det blev rigtig sjovt. Foto: AP Sport og Spil Den store Tour-oversigt: Det ser helt håbløst ud hos supersprinteren

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere