Fuglsang efter ny skuffelse: 'Den var en tand for hård'

Jakob Fuglsang tabte et halvt minut til toptrioen, men kan glæde sig over Astana-sejr på 14. etape

For Jakob Fuglsang selv betød 14. etape af Tour de France endnu et skridt i den forkerte retning, men alligevel kan den danske Astana-kaptajn glæde sig.

Holdkammeraten Omar Fraile vandt nemlig etapen til landingsbanen i Mende efter en flot finale, hvor han kørte alene over målstregen.

- Det var fedt, at Omar kunne gøre det færdigt. En del af succeskriteriet for Touren er nu opfyldt. Det er et delmål, der er nået.

- Det gør måske, at de næste mål kommer lettere. Lad os håbe det, siger Jakob Fuglsang.

Også Michael Valgren kan smile efter de 188 hårde kilometer til Mende i Massif Central.

- Nu har vi vundet en etape, så er alt godt. Så har folk derhjemme ingen grund til at svine os til længere. Det gør, at vi hviler mere i os selv og giver os tro på, at vi godt kan vinde, siger Valgren.

Det andet - og vigtigste - delmål for Astana er at få kaptajnen højt op i det samlede klassement. Men Fuglsang tabte 29 sekunder til Geraint Thomas, Chris Froome og Tom Dumoulin, der lige nu indtager podieplaceringerne.

Den korte, stejle stigning få kilometer før mål kom til at koste for danskeren, da Primoz Roglic satte et angreb ind.

- Den var lige en tand for hård, og da Roglic angreb, blev jeg nødt til at slippe.

- Jeg vidste godt, at det er en af de stigninger, jeg ikke så godt kan lide, fordi den er så eksplosiv og stejl. Men jeg havde da håbet på, at jeg kunne sidde med helt fremme. Jeg måtte bare indse, at det kunne jeg ikke.

- Touren er stadig lang, og der kommer nogle hårde etaper, der er hårde på en anden måde end denne, siger Jakob Fuglsang.

Trods tidstabet er han avanceret en enkelt plads i klassementet, hvor han nu er nummer ni.

Omar Fraile tog en overraskende sejr. Foto: AP Tour de france 2018 - 21. jul. 2018 - kl. 18:15 Overraskende triumf til Fuglsangs hold

Se også: Efter styrt: Nu vil stjernen sagsøge Tour de France

Arkivfoto: Christophe Ena/AP Tour de france 2018 - 21. jul. 2018 - kl. 12:40 Tour-stjerne måtte opgive: - Har set ting, jeg aldrig ville gøre

38 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere