Fuglsangs chef overvejer offensiv: - Risiko kan give champagne

Sportsdirektør Dimitrij Fofonov var tilfreds med holdet og Jakob Fuglsang efter første bjergetape - og måske kan der komme angreb fra holdets side på onsdagens 11. etape

Dimitrij Fofonov kan godt lide champagne. Det bliver der drukket, hvis man vinder en etape - og det kan få ham til at gribe onsdagens etape aggressivt an. Foto: Claus Bonnerup
Dimitrij Fofonov kan godt lide champagne. Det bliver der drukket, hvis man vinder en etape - og det kan få ham til at gribe onsdagens etape aggressivt an. Foto: Claus Bonnerup

LE GRAND-BORNAND (Ekstra Bladet): Efter målgang i den idylliske Le Grand-Bornand gik sportsdirektør Dimitrij Fofonov rundt uden for Astana-bussen og så tilfreds ud.

Kasakhen kunne uden kugleramme konstatere, at hans kaptajn blot er to sekunder væk fra tredjepladsen – og det endda efter en etape, der potentielt kunne have kostet.

- Jeg er glad. Den første bjergetape er altid svær for nogen, men holdet arbejdede godt for Jakob, og de kørte uden risiko.

- Vi ville gerne have haft Omar Fraile i udbruddet, men han har det svært efter at være styrtet på brostenene – men ellers gik alt efter planen, sagde Fofonov.

Han ser nu frem mod dagens etape, hvor han ser Movistar have nøglen til at låse den massive Sky-lås op.

- Det kan være, at der kommer et stort opgør mellem Sky og Movistar.

- Der kommer helt sikkert til at ske noget på det sidste bjerg, men hvis man vil udfordre Sky, så skal Movistar nok angribe inden.

Faktisk vil han ikke afvise, at holdet selv kan forsøge et og andet, hvis muligheden byder sig.

- Det må vi se på. Måske vil vi risikere noget. Nogle gange, når man tager risici, så drikker man champagne. Det kan man ikke vide. Men det ville være dejligt, sagde en tilfreds Dimitrij Fofonov.

Den store Tour-oversigt: Det ser helt håbløst ud hos supersprinteren

Froomes ven kan skabe Tour-kaos: - Gul trøje giver et seriøst problem

Dansk Tour-stjerne tror ikke på det: - Har nydt min trøje og gjort det godt

Tour-ballade: Kvæstet belgier giver Valgren skylden for massestyrt

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.