Helt skørt! Froome bliver væltet af betjent

Ivrig efter at holde orden i kaos på Col du Portet efter onsdagens etape væltede en gendarm Chris Froome omkuld, idet han formentlig troede, at Froome var en motionscyklist

Følg Cykling

ESPIAUBE (Ekstra Bladet): Chris Froome var særdeles sammenbidt, da han efter onsdagens etape iklædt en anonym regnjakke og formummet bag solbriller trods gråvejret rullede til Sky-bussen på plateauet mellem bjergtinden og målbyen Saint-Lary-Soulan.

Årsagen var, at han på etapen mistede chancen for at vinde løbet for femte gang, men alt blev kun værre – meget værre – da en lokal gendarm i iver efter at holde orden i kaos på bjerget væltede Froome af cyklen, da han med sin bodyguard rullede ned fra bjergpasset.

Efter alt at dømme var gendarmen overbevist om, at Froome var endnu en motionscyklist, der trodsede forbuddet mod at køre på bjerget umiddelbart efter etapeafslutningen.

Froome røg af cyklen og rodede rundt på vejen, mens hans bodyguard forsøgte at beskytte ham og hjælpe ham op igen.

Froome sprang op og knurrede åbenlyst af betjenten, som forstod, at han havde trådt eftertrykkeligt i spinaten. Snart var Froome på cyklen igen og kunne trille videre uden øjensynligt at være kommet til skade.

Froome knust i Tour-drama!

Efter skrækstyrt: Se stjernens monsterknæ

Røg ud over kanten i uhyggeligt styrt - nu er han ude af Tour'en

Valgren fik peberspray: Nu håber han, bønderne kommer igen

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen slipper med skrækken og lader andre tage skraldet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind