Iskolde Cort: 'Jeg kunne slå dem alle'

Spurtstærke Magnus Cort havde en god fornemmelse af sin sejrschance på vej mod mål

Cykelrytteren Magnus Cort er kendt for at have gode sprinterben, og det beviste han da også i afslutningen af søndagens Tour de France-etape.

Bornholmeren var hurtigst på stregen og sørgede dermed for den første danske etapesejr i ni år i verdens mest prestigefyldte cykelløb.

- Det var fantastisk. De sidste 15 kilometer havde vi rigtigt godt styr på det. Jeg kunne ikke se, hvem der skulle køre fra os.

- Vi sad tre mand i gruppen til sidst, og jeg kunne tillade mig at lade være med at tage føringer og vente på dem bagved, for jeg kunne slå dem alle i spurten.

- Jeg skulle bare være sikker på, at de ikke kørte fra mig. Jeg følte mig sikker på at vinde, og derfor tog jeg også spurten fra front, siger danskeren.

Magnus Cort sørgede for tiltrængt dansk Tour-succes. Foto: AP Tour de france 2018 - 22. jul. 2018 - kl. 17:54 ENDELIG! Dansk etapesejr i Tour de France

Hans optakt til etapen havde ellers ikke været den bedste, for han fik ikke meget søvn natten til søndag.

Sportsdirektør Lars Michaelsen havde nemlig sat tanker i gang hos Cort under en lang samtale lørdag aften.

- Han kom til mit værelse med etapebeskrivelsen og en hel masse noter. Han fik mig til at sove lidt dårligt, fordi jeg blev nervøs, siger Cort med et grin.

- Men han gjorde det godt og fik forklaret mig ruten. I hele løbet havde jeg ham bag mig i bilen. Jeg vidste hele tiden, hvad der skete. Det var en stor hjælp.

Magnus Cort kunne som den første dansker i ni år lade sig fejre som etapevinder. Foto: AP
Magnus Cort kunne som den første dansker i ni år lade sig fejre som etapevinder. Foto: AP
 

Astana har længe udset 15. etape som en sag for Cort. Netop en lidt hård rute med stigninger, der kunne sætte de hurtigste sprintere af, virkede som en oplagt opgave for den 25-årige dansker.

- Holdet troede virkelig på mig, og det var dem, der markerede denne etape som en, der ville passe mig godt.

- I alperne kørte jeg virkelig godt op ad, så jeg følte, det kunne blive en god etape for mig.

- Jeg var lidt bange for, at der var for mange sprintere i gruppen, så Michael og jeg tog føringen et par gange og forsøgte at slå huller i gruppen. Det var perfekt, siger Magnus Cort.

Det var Astanas anden etapesejr i træk, efter at Omar Fraile vandt dagen forinden.

Tour de france 2018 - 22. jul. 2018 - kl. 19:37 Hylder Cort og Valgren efter historisk sejr: 'Det blev serveret på et sølvfad'

Lotte Soudal og André Greipel har valgt at stoppe samarbejdet. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 22. jul. 2018 - kl. 14:16 Officielt: Tour-stjerne forlader storhold

Jakob Fuglsang glæder sig over holdkammeraten Omar Frailes triumf, og hans eget håb om en topplacering lever stadig. Foto: AP Tour de france 2018 - 22. jul. 2018 - kl. 11:05 Fuglsang glad for Astana-succes: - Det var et af målene

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere