Jørgen Leth ud af kommentator-boksen på TV 2

I årets Tour de France trækker Jørgen Leth sig fra kommentatorboksen ved målstregen for i stedet at kommentere løbet fra mere magelige omgivelser

Den fremragende kommentatortrio kommer ikke til at sidde sammen under Tour de France. Foto: Claus Bonnerup
Den fremragende kommentatortrio kommer ikke til at sidde sammen under Tour de France. Foto: Claus Bonnerup

POUZAUGES (Ekstra Bladet): Efter 24 år som TV 2-kommentator på forreste række i Tour de France trækker 81-årige Jørgen Leth sig i år lidt tilbage og vil ikke befinde sig i kommentatorboksen ved målstregen sammen med Rolf Sørensen og Dennis Ritter.

Jørgen Leth vil i stedet kommentere løbet fra TV 2’s lejr i ’zone technique’, hvor han vil lade sine kommentarer tilflyde seerne i mere magelige omgivelser. Årsagen er den enkle, at Leth i sin høje alder ikke længere er så mobil, som han har været.

Hans karakteristiske stemme fejler imidlertid intet, og TV 2 vil ikke undvære ham i løbet, hvorfor han som sædvanligt vil følge løbet hele vejen rundt.

- Jørgen er ældre, end han har været, og han er ikke længere så let til bens, men vi vil stadig meget gerne have Jørgen med på alle mulige måder, så han sidder uden for boksen, hvor han kan tage et pusterum, hvis han får brug for det, siger chefredaktør på TV 2 Sport, John Jäger.

- Vi har skabt et fysisk rum for ham, hvor det er lidt nemmere for ham at komme til og fra og være med, siger Jäger.

Tour-ekspert overrasker: Derfor skal du holde dig fra stjernesprintere

Podcast: 30 minutters Tour-kærlighed og nørderi: Derfor glæder Michael Rasmussen sig helt vildt

Rent fysisk vil Rolf, Ritter og Leth ikke kunne se hinanden, hvorfor den sædvanlige spontane pingpong mellem eksperterne nok bliver svært at opretholde. Leth byder selv ind med kommentarer undervejs, når han har noget på hjerte, mens andre bidrag fra Leth er aftalt på forhånd.

- Der er noget praktik og nogle omstændigheder, der er anderledes, men Jørgens medvirken er så vigtig for os, at det er prisen værd, og at vi gør alt for at få tingene til at hænge sammen, siger John Jäger.

- Vi vil ikke undvære hans karakteristiske stemme og hans uforlignelige kommentarer, siger Jäger.

I en pressemeddelelse udtaler Jørgen Leth, at han som sædvanligt glæder sig til Tour de France.

- Jeg ser frem til, at jeg igen i år skal følge Tour de France rundt i Frankrig med TV 2, og jeg glæder mig over, at vi hele tiden forsøger at ’fortælle’ Tour de France på en ny og anderledes måde, lyder det fra Leth.

- Jeg nyder at fortælle danskerne – i et dejligt samspil med Ritter og Rolf – hvordan jeg på tætteste hold oplever cykelløbet. Nu fra en behagelig stol i målområdet og med mine elskede aviser i nærheden, siger Jørgen Leth.

Som sidste år kommenterer trioen Rasmus Staghøj, Chris Anker Sørensen og Brian Nygaard første del af etaperne, før Rolf Sørensen og Dennis Ritter tager over, når tingene spidser til, mens Leth altså lidt på afstand giver sit besyv med.

Jørgen Leth har hidtil dækket 34 udgaver af Tour de France.

Dansk Tour-debutant ofrer alt for Fuglsang - men...
Afsløring: Dansk Tour-stjerne får kæmpe tilbud

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.