Kan blive Valgrens store chance: Astana med klar udmelding

Magnus Cort fik chancen i sprinterafslutningen i Valence fredag, mens det lørdag er Michael Valgren, som Astana sætter sin lid til i jagten på en etapesejr

Ekstra Bladets Tour de France-ekspert klæder dig på til dagens etape. Se Michael Rasmussens vurdering her!

VALENCE (Ekstra Bladet): Alt handler om Jakob Fuglsang og hans position i klassementet, lød det fra Astana-teamet i optakten til Tour de France, men ’alt’ er nu i Tourens anden uge et relativt begreb. Fuglsang er stadig leder af holdet, men kan man lige hive en etapesejr eller to i land, kan den danske kaptajn godt glide i baggrunden.

Det gjorde han fredag, da det hele handlede om Magnus Cort og spurten i Valence. Fem af de største sprintere er luget væk i Alperne, så den hurtige bornholmer kunne måske gøre sig gældende.

Det kunne han kun næsten, for han blev nummer syv i et tæt spurtopgør, hvor verdensmester Peter Sagan vandt foran norske Alexander Kristoff og franske Arnaud Démare. På de hektiske sidste kilometer placerede Cort sig forkert, hvilket afgjorde hans skæbne i spurten.

Astana-træner Rune Larsen sukkede, at han havde instrueret Cort i at sidde i fjerde position, da feltet kørte ind i den sidste rundkørsel. Det gjorde han ikke. I stedet var den øjensynligt vigtige position besat af Kristoff, som nåede til stregen kun et splitsekund efter Sagan.

Teammanager Dmitrij Fofonov havde ét råd, én ordre, til Cort i finalen. Han skulle sætte sig på Kristoffs hjul, som man siger i cykelverdenen – altså klæbe sig til nordmanden og lade sig suge med frem til de sidste, afgørende meter.

Cort sad imidlertid alt for langt tilbage, da feltet nåede den sidste rundkørsel med 350 meter til mål.

- Jeg sad ikke helt rigtigt, desværre, men det handler også om held. Havde hele holdet været bygget op omkring mig, havde det været lettere at kæmpe sig frem, sagde Cort ved bussen til reporterhold fra DR og TV 2.

- Jeg tror på, at jeg kan blande mig i disse spurter. Jeg var deroppe, men man kan ikke vinde hver gang. Det er der ingen, der gør, sagde Cort og erklærede sig skuffet over resultatet af sine anstrengelser.

Fofonov gik rundt ved bussen og knurrede lidt over den forpassede chance. Efter det markante mandefald blandt de rendyrkede sprintere i Alperne var muligheden for en forløsende etapesejr pludselig langt større.

- Det er ikke, fordi vi har ændret målsætning som sådan. Vi følger vores plan med Jakob, men jeg håber da, at nogle af de andre kan vinde etaper. Magnus, for eksempel. Og Valgren, sagde Fofonov og lod forstå, at han lørdag sætter sin lid til Michael Valgren og spanieren Omar Fraile på den pænt hårde etape til Mende.

- Det har hele tiden været planen, at vi skal gå efter etapesejre. Det er alt for Jakob, ja, men i anden uge har vi hele tiden øjnet chancen. Også i tredje uge, faktisk.

- Vi har blikket rettet mod podiet i Paris med Jakob. Alt er stadig muligt. Alt kan ske. Der er 22 hold med 22 strategier. Ingen kan vide med sikkerhed, hvad der kommer til at ske, sagde Dmitrij Fofonov.

Jakob Fuglsang havde intet, han ville dele med pressen efter etapen. Han gik direkte ombord i bussen og kom formentlig først ud, da den havde nået sin destination ved rytterhotellet i byen Le Pouzin syd for Valence.

Dylan Groenewegen ligner ikke en, der er helt komfortabel ved situationen bag sin norske hjælperytter Amund Grøndahl Jansen. Torsdag røg supersprinteren for tidsgrænsen, og hans sportsdirektør vil have reglerne ændret. Foto: All Over Press Tour de france 2018 - 20. jul. 2018 - kl. 20:31 Stormede ind til Tour-ledelsen: - Jeg er virkelig rasende over det

Der er tilskuere i hobetal på de franske bjerge, når Tour de France ruller. Foto: AP Tour de france 2018 - 20. jul. 2018 - kl. 11:26 Nye optagelser afslører: Tilskuer kostede stjernen Tour-exit

Brøndby og FC Midtjylland bliver to af de hold, der skal kæmpe med om guldet denne sæson, mener Stig Tøfting. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Tøffes benhårde dom: De vinder guld, og de rykker ud af Superligaen

Sport og Spil Æresborger Elkjærs særlige dag: Derfor elsker de ham i Verona

Kasper Schmeichel kan ende i Chelsea, som er tæt på at sælge belgiske Courtois til Real Madrid. Foto: AP. Sport og Spil Den store keeperkabale: Sådan ender Schmeichel i Chelsea

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere