Kyllingen revser tandløse ryttere: ’Det er umådeligt dumt!’

Fernando Gaviria nappede sejren på 4. etape af Tour de France, men det var ren dumhed, der gav ham chancen, mener Ekstra Bladets cykelekspert Michael Rasmussen.

Endnu én flad etape i Tour’en, endnu et udbrud, der bliver hentet kort før mål og endnu en sprinterafslutning.

Sådan kunne man meget vel konkludere efter tirsdagens Tour de France-etape. Men det skulle aldrig have endt sådan.

For da det spidsede til, blev Quick-Step ladt i stikken af de andre hold, mener Ekstra Bladets cykelekspert Michael Rasmussen. Og det skulle de fire ryttere i udbruddet, Guillaume Van Keirsbulck (Wanty), Jérôme Cousin (Direct Energie), Dimitri Claeys, Anthony Perez (Cofidis), have udnyttet.

Fjerde etape fik en dramatisk afslutning. Foto: AP Tour de france 2018 - 10. jul. 2018 - kl. 18:12 Stort Tour-drama - massestyrt og målfoto

- Det er en etape, som forløber som forventet. Et tidligt, tandløst morgenudbrud går af sted. Feltet holder dem i fin snor og har kontrol. Indtil dér, hvor det bliver alvor. Dér er der ingen, der tager førerstaffetten og hjælper Quick-Step at hente ind på udbruddet. Det er der helt sikkert utilfredshed over fra Quick-Steps side, siger Rasmussen.
 
'Cavendish er færdig'

Gaviria nappede sejren, men han blev hårdt presset af Peter Sagan og netop André Greipel, mens man kunne kigge langt efter Tour de France-erfarne Mark Cavendish. Den 33-årige sprinter var slet ikke i nærheden af at gøre sig til i kampen om etapesejren og sluttede på en ret så skuffende 21. plads.

Søren Kragh andersen med sin hvide ungdomstrøje. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 9. jul. 2018 - kl. 19:51 Dansk komet på Tour-podiet: Mere end en drøm

Ifølge Rasmussen er det et klart udtryk for, at Cavendish er en færdig mand, når det kommer til at vinde Tour de France-etaper. Siden 2008 er det ellers blevet til hele 30 etapesejre for briten.

- Man kan føje Mark Cavendish og Dimension Data til dagens flop. De prøvede at køre ham i stilling til sidst men de forholdt sig fuldstændig passive indtil fire kilometer før mål. Og så blev det ikke til noget ham. Vi får ham ikke se som etape-vinder. Han er bare ikke så god mere, lyder dommen fra Rasmussen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

50 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere