CARCASONNE (Ekstra Bladet): Det kunne næsten ikke gå galt - og det gjorde det heller ikke, da Magnus Cort strøg af sted til etapesejr i Carcasonne.
Forinden havde han og holdkammeraten Michael Valgren finalen i deres hule hænder.
De to Astana-ryttere var de to hurtigste blandt de otte mand, der skulle afgøre det mellem sig.
De havde ikke en egentlig taktik at følge - og faktisk var begge villige til at ofre egne muligheder for den anden.
- Vi handlede ud fra instinkt. Vi talte lidt om, hvad vi skulle gøre, og jeg sagde til Magnus, at jeg ville køre for ham i sprinten, for han er super hurtig. Men han sagde, ’nej nej, hvis du vi køre alene, så kan du også gøre det’. Og jeg sagde, ja ja.
- Men så startede de med at stikke, og så kom han af sted med Mollema og Izagirre. Og så var det som at stjæle slik fra små børn, sagde Michael Valgren ved Astana-bussen, hvor han gik fra ansat til ansat og modtog store kram.
Efter kaptajn Jakob Fuglsangs målsætning om en top-tre placering blev vingeskudt, har Astana taget to sejre på stribe med Omar Frailes gevinst i Mende og nu Corts sejr. Så man kan vel med ro i sindet sige, at Touren er reddet.
- Nu tager Jakob lige en her efter hviledagen – så er den reddet, sagde Michael Valgren med et bredt smil.
Iskolde Cort: 'Jeg kunne slå dem alle'
ENDELIG! Dansk etapesejr i Tour de France
Officielt: Tour-stjerne forlader storhold
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.