Nye Astana-problemer: Fuglsang måtte råbe i radioen

Der manglede lyseblå holdkammerater omkring Jakob Fuglsang, da han havde brug for dem efter sin defekt på den vigtige brostensetape

Ekstra Bladets cykelsportsekspert, Michael Rasmussen, kommer her med sin analyse af dagens etape

ROUBAIX (Ekstra Bladet): Ingen brostensetape uden styrt og drama. Og problemer for Astana...

Egentlig gik det meget godt for Jakob Fuglsang og co., men han blev fanget af et styrt på brostens-sektion 12, og så startede panikken med at brede sig.

For det var netop den sektion, hvor løbet for alvor blev skabt, og der blev lagt pres på. Men holdkammeraterne var der ikke, og så måtte kaptajnen råbe højt i radioen.

- Det var, da jeg var på vej tilbage efter styrtet. Holdkammeraterne sad foran mig. Men faktisk var jeg foran dem på brostensstykket, og de må have passeret mig. Og jeg sagde til dem, at jeg var bag dem og havde brug for hjælp, sagde Jakob Fuglsang ved Astana-bussen.

Han kom dog op igen og formåede også at lægge pres på. Men det første ikke til noget, og han kom til mål i favoritgruppen - møgbeskidt efter ridtet hen over de nordfranske brosten.

Et bad havde fået ham til at ligne et menneske igen, og han kunne ved holdbussen konkludere, at selv om benene havde været gode, så manglede holdet noget i at kunne føre taktikken ud i livet.

- Jeg ville gerne have haft, at vi havde været mere samlet. Vi kæmpede hårdt, men var ofte kun to mand.

- Hvis vi skulle have lagt pres på, som jo egentlig var vores intention, så skulle vi have været tættere som hold og haft muligheden for at angribe som et hold og holde tempoet oppe efter brostenene, sagde danskeren.

Sportsdirektør Dimitrij Fofonov indrømmer også, at situationen måske ikke blev løst til ug med kryds og slange. Men værre var det heller ikke.

- Jeg var nervøs der, for der var ikke overblik over løbet. Men vi fik meldinger, og vi havde arrangeret, at Michael Valgren skulle blive ved ham - også fordi de to næsten passer cykler sammen. Og han kom op igen.

- Alt i alt er vi tilfredse. Vi tabte ikke tid før bjergene, sagde Fofonov.

Jakob Fuglsang går til hviledagen på 7.-pladsen 1.33 minutter efter Greg Van Avermaet i førertrøjen, og han ser frem til at køre i bjergene, der er på menuen allerede tirsdag.

- Jeg har det godt og ser frem til bjergene. Hviledagen skal bruges til at fylde depoterne op, og så drejer det sig om bjergene. Touren starter virkelig der, sagde danskeren.

Etapen tirsdag byder på fem klassificerede stigninger - heraf tre i kategori 1 og en uden for kategori.

Tour de france 2018 - 15. jul. 2018 - kl. 17:55 Efter vanvittig etape: Kyllingen imponeret over dansker

Foto: Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 15. jul. 2018 - kl. 16:27 Fuglsang overvandt nyt styrt på blodige brosten - tysk etapesejr

Richie Porte måtte forlade løbet med et formodet brækket kraveben. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 15. jul. 2018 - kl. 14:08 Tour-chok: Favorit er færdig efter stor dramatik

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere