Sagan scorede hattrick - men belgier stjæler hæderen

På en underholdningsfattig etape løber Phillippe Gilbert med Michael Rasmussens top for sit angreb kort før målstregen

Sagan løb endnu engang med sejren. Foto: AP
Sagan løb endnu engang med sejren. Foto: AP

Det var ikke en 13. etape i Tour de France, der skrev sig ind i historiebøgerne. Og det var der vist heller ikke nogen, der på forhånd havde regnet med.

Som så mange gange før, blev det Peter Sagan, der fløj først henover målstregen. Det er den tredje sejr i årets Tour de France til den slovakiske verdensmester.

Det var med andre ord en etape fuldstændig som forventet - og alligevel ikke helt ifølge Ekstra Bladets cykelekspert Michael Rasmussen.

- Jeg er trods alt overrasket over, at feltet holdt de fire udbrydere i så kort snor hele dagen. Faktisk så kort snor at der ikke på noget tidspunkt kunne opstå bare den mindste illusion hos de fire udbrydere om, at det kunne lade sig gøre. Det er, fordi der er så få muligheder tilbage for sprinterne. Der var kun i dag og så søndag. Det er de eneste to gange indtil Paris, så derfor vil sprinterne under ingen omstændigheder lade sådan en mulighed glide sig af hænde.

- Der er så mange sprintere, der er udgået, så der sidder nogle dernede, der ikke har været konkurrencedygtige indtil nu, men som har fået mod på at køre spurter. Alexander Kristoff og Arnaud Demare er også tæt på at lykkedes, men i sidste ende, så er det stadig Sagan, der viser, hvorfor det er ham, der er verdensmester.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere