Sort uheld for favoritten: - Det var simpelthen for mærkeligt!

Michael Rasmussen vurderer første etape af årets Tour de France

Få Michael Rasmussens analyse af etapen her

Så blev Tour de France 2018 skudt i gang med en stort set pandekageflad etape i det franske.

Indtil de sidste ti kilometer var højdepunkterne lige så få, som den franske VM-eufori er stor, men styrt og stress kostede pludselig tid for flere af løbets allerstørste favoritter. Chris Froome, Richie Porte, Nairo Quintana og Adam Yates var blandt dem, der mistede uventet tid på første etape.

Især omstændighederne omkring Quintanas tidstab undrer Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen. Igen i år er Kyllingen med i det franske og analyserer løbet på nærmeste hold.

Her følger hans analyse og Top og Flop fra 1. etape.

- De første 195 kilometer var nærmest så forudsigelige, som man kunne have skrevet i bogen, inden etapen gik i gang. Men de sidste få kilometer vidner om, at intet er nemt i dette cykelløb, før man når tre kilometer-mærket (hvorfra styrt og andre uheld ikke giver tidsstraf, red.).

- Umiddelbart kan det undre, at Quintana ikke blev liggende i feltet, da han blev ramt af sit uheld. Det er tåbeligt, han ikke lige holder sig 500 meter længere på cyklen, før han hopper af, så han når inden for tre kilometer-grænsen, lyder det fra Michael Rasmussen.

- Men det viser sig, at hans designerede hjælperytter, Joaquim Rojas, forinden var bremset af et styrt, og derfor havde en god undskyldning for ikke at sidde nær Quintana.

- Selv kunne Quintana ikke køre videre, da han havde smadret begge sine hjul i en kollision med en trafikø. Uheldet frikender dog ikke Movistar, for hvorfor var der ikke andre omkring kaptajnen. Det er simpelt hen for mærkeligt, siger Michael Rasmussen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

- I øvrigt var Mavic-folkene (løbets neutrale service, der hjælper rytterne, når deres holdbiler ikke kan nå frem, red.) ikke lige frem hurtige til at skifte hans hjul. Det får de ikke mange roser for.

- Når man smadrer begge hjul, så er det bare med at få en ny cykel hurtigst muligt – enten fra en neutral hjælp eller en holdkammerat og så af sted. Det duer ikke, at man skal stå og vente på at få skiftet begge hjul blot tre en halv kilometer fra målstregen.

Se også: Jørgen Leth ud af kommentator-boksen på TV 2

Tour de france 2018 - 7. jul. 2018 - kl. 13:15 'Han er for svag': Udlandet tror ikke på Fuglsang

Sidste års vindere af de fire trøjer. Chris Froome i gult, Michael Matthews i den grønne sprintertrøje, Warren Barguil i den prikke bjergtrøje og Simon Yates i den hvide ungdomstrøje. Foto: AP Sport og Spil Podcast: 30 minutters Tour-kærlighed og nørderi: Derfor glæder Michael Rasmussen sig helt vildt

Sport og Spil Tour-ekspert overrasker: Derfor skal du holde dig fra stjernesprintere

30 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere