Stejleste Tour-stigning nogensinde: - Feltet bliver sprængt i atomer

HC-stigningen Montée du Plateau des Glières er er den gennemsnitligt stejleste stigning nogensinde i Tour de France, og på toppen venter en to kilometer lang brostensstrækning

ANNECY (Ekstra Bladet): Efter årets første hviledag, hvor rytterne bare rullede en tur, venter i dag et bæst af en bjergetape med fem kategoriserede stigninger og heraf en, der sprænger skalaen og er placeret ’hors categorie’, uden for kategori.

Montée du Plateau des Glières, hedder stigningen, som feltet rammer efter 62,5 kilometer i sadlen. Vejen til toppen er seks kilometer lang og stiger i snit med hele 11,2 procent.

- Det bliver en sej etape, som uden tvivl vil begynde at forme klassementet, sagde storfavoritten Chris Froome på hviledagen, da han på parkeringspladsen foran Best Western-hotellet i Chambéry stillede op til en tilsyneladende improviseret og for perfektionistiske Team Sky en højst usædvanlig pressekonference.

På toppen venter en grusvejpå 1,8 kilometer, som giver ryttere og tilskuere en fornemmelse af tidligere tiders strabadser, hvor selv de højeste bjerge blev besteget af stenede grusveje på tunge cykler med ét gear.

I moderne cykling er en uasfalteret strækning som den i dag ikke en større udfordring og får næppe større betydning i klassementet. Den øgede risiko for punktering skaber dog forøget nervøsitet.

- Feltet bliver sprængt i atomer på en stigning som denne, og servicevognene vil være langt væk fra de forreste ryttere. Punkterer en af dem, kan der gå flere minutter, før han får assistance, siger Michael Rasmussen.

- For at undgå det, har holdene placeret flere hjælpere på toppen med ekstra hjul, og favoritterne skal have mindst en hjælperytter tæt på sig hele tiden, så de kan få et hjul, hvis uheldet er ude.

- Kommer de godt over Montée du Plateau des Glières, venter kombinationen af Col de Romme og Col de la Colombière, som tidligere i historien, nemlig i 2009, har spillet en afgørende rolle i løbet.

- Da blev Lance Armstrong sat, da Alberto Contador angreb. Striden mellem de to holdkammerater brød da ud i lys lue, siger Michael Rasmussen.

Favoritterne i løbet har prøvekørt stigningen i deres forberedelse til løbet, men hollænderen Tom Dumoulin er en undtagelse. På hviledagen indrømmede han, at han været på rekognoscering på de øvrige Alpe-etaper, men at han har sprunget dagens etape over.

- Det kan være, at det er en fejl. Det vil vise sig, sagde Tom Dumoulin, som i den samlede stilling ligger nummer 15. Den gule trøje bæres af belgieren Greg Van Avermaet, som må formodes at miste trøjen i dag.

Chris Froome røg spektakulært ned på en af paveerne under søndagens etape til Roubaix. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 16. jul. 2018 - kl. 16:01 Forhadt Froome om aggressive fans: 'Jeg vil ikke tænke på det'

Richie Porte (th) og Jens Keukeleire modtager hjælp fra den medicinske stab efter det styrt, Michael Valgren - og hans kæde - nu får skylden for. Foto: AP Tour de france 2018 - 16. jul. 2018 - kl. 21:33 Tour-ballade: Kvæstet belgier giver Valgren skylden for massestyrt

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere