Stjernens skræk-skade rammer hårdt: - Noget værre lort!

Michael Valgren og de øvrige Astana-ryttere var ærgerlige over tabet af Luis Léon Sánchez, der brækkede albuen og fire ribben i et styrt på 2. etape

Ekstra Bladets cykel-ekspert, Michael Rasmussen, analyserer begivenhederne på 2. etape.

LA-ROCHE-SUR-YON (Ekstra Bladet): - Det er noget værre lort. Intet mindre.

Sådan faldt den første bemærkning fra Michael Valgren, efter at han var kommet i mål og skulle gøre status efter tabet af Luis Léon Sanchez.

Den stærke spanier styrtede i et uopmærksomt øjeblik og ifølge de første bulletiner brækkede han albuen og fire ribben.

Den slags skader rejser man sig ikke efter, og hans evner kommer danskerholdet nu til at mangle resten af Touren og ikke mindst på 3. etapes holdløb, hvor han ellers havde været en af de helt store motorer.

- Han er en super stærk rytter, så det er noget lort. Det er skide svært at sætte ord på. Han er en stor motor, og vi kommer til at savne ham de næste 20 dage.

- Det betyder mere arbejde generelt. Det er bare træls. Det eneste positive er, at der nu er mere plads i bussen. Der er ikke andet at sige til det, end at det er lort, siger Michael Valgren.

For Jakob Fuglsang er det et ekstra stort minus i bestræbelserne på at nå podiet.

Luis Léon Sánchez skulle nemlig både have sikret holdet et hæderligt resultat på holdløbet, men også have hjulpet Fuglsang senere i løbet.

- Det er en skam. Især med henblik på holdløbet, hvor han ville have været en af de stærkeste. Det kommer til at koste ekstra for os alle, for vi vil kun være syv. Vi skal dele arbejdsbyrden, og vi får ikke så meget hvile. Vi kommer til at mangle de 20-25 sekunder, han skulle have trukket.

- Det er et stort slag for holdløbet og for resten af løbet. Men shit happens, siger Jakob Fuglsang

Sagan-triumf - frygteligt styrt hæmmer Fuglsang

Voldsomt forslået Tour-profil fortsætter gudhjælpemig

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri