Stormede ind til Tour-ledelsen: - Jeg er virkelig rasende over det

Sportsdirektør Frans Maassen er rasende over tidsgrænserne på bjergetaperne, der har kostet fem stjernesprintere videre deltagelse i årets Tour de France

Michael Rasmussen analyserer begivenhederne efter 13. etape.

VALENCE (Ekstra Bladet): Fem af cykelsportens største sprintere faldt for tidsgrænsen på de to krævende etaper i Alperne. Mark Cavendish og Marcel Kittel onsdag, og torsdag var det så André Greipel, Fernando Gaviria og Dylan Groenewegen, der måtte bukke under.

På Dylan Groenewegens hold, LottoNL-Jumbo, er sportsdirektør Frans Maassen langt fra tilfreds. Ja, han er faktisk rasende. For han havde inden etaperne forsøgt at få kommissærerne til at ændre tidsgrænserne til det mere realistiske

- Torsdag kæmpede jeg med organisationen og juryen og fortalte dem, at det ikke var i orden. For på den slags etaper med mere end 5000 højdemeter har man før tabt 45 minutter. Nu må man tabe 30 minutter, siger Frans Maassen, der flere gange har klaget over det.

- Jeg var virkelig rasende over det. Her til morgen gik jeg til juryen og sagde, at de burde tage et nærmere kig på Pyrenæerne igen. For det her er ikke rigtigt, påpeger han,

Naturligvis er han ærgerlig over, at hans egen stjerne er ude af løbet, men han understreger, at hans vrede dækker helt generelt. For han havde hellere end gerne set, at de øvrige stjerner også stadig var i løbet.

- Det er et dårligt tegn, når store stjerner som Gaviria, Kittel, Cavendish, Greipel og så altså også Dylan er ude af løbet. De var alle Tour-helte. De kæmpede med alt, hvad de havde, og de burde stadig have været her.

- Det er en skam for løbet, siger Maassen.

Løbets jury består af dommere fra den internationale cykelunion, UCI. Den har endnu ikke fremsat en erklæring om, hvorvidt tidsgrænsen bliver ændret til bjergetaperne i Pyrenæerne.

Sagan scorede sin tredje sejr i dette års Tour de France. Foto: AP. Tour de france 2018 - 20. jul. 2018 - kl. 17:51 Hattrick af Sagan - dansker i top ti

Der er tilskuere i hobetal på de franske bjerge, når Tour de France ruller. Foto: AP Tour de france 2018 - 20. jul. 2018 - kl. 11:26 Nye optagelser afslører: Tilskuer kostede stjernen Tour-exit

Se også: Nyt Tour-chok: Favorit må trække sig

Se også: Brian Holm afslører: Det er mit sidste Tour de France

65 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere