Supersprinter styrtede konstant - så sendte holdet ham til optiker

Fernando Gaviria er årets store Tour-sprinter – men han styrter alt for meget, påpeger sportsdirektør Brian Holm

Fernando Gaviria er en meget hurtig herre - når han kan holde sig på cyklen. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Fernando Gaviria er en meget hurtig herre - når han kan holde sig på cyklen. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

SARZEAU (Ekstra Bladet): En brølstærk colombianer har stjålet billedet, når der er massespurter i 2018-udgaven af Tour de France.

Fernando Gaviria har vundet begge de sprinter, han har deltaget i, og kan efter fire etaper i sin debut-Tour konstatere, at han har vundet halvdelen af dem.

På Quick-Step er man naturligvis glad for sprinteren, men sportsdirektør Brian Holm må erkende, at det ikke er helt nemt at arbejde med Gaviria.

- Det, man er mest nervøs for, når man arbejder med Fernando, er, om han kan holde sig på cyklen. Han har det med at styrte på de mest underlige tidspunkter, hvor man tænker, ’hvad fanden lavede han der?’, siger Brian Holm.

Blandt andet blev Fernando Gaviria fanget i det store styrt på 2. etape, og da han for et par år siden lignede en kommende vinder af klassikeren Milano-Sanremo, røg han ned kort før målstregen.

I det hele taget er han i asfalten så ofte, at Quick-Step-manager, Patrick Lefevere, gik direkte til sportsdirektørerne og krævede handling.                   

- Patrick kom til os på et tidspunkt og spurgte, om han ikke skulle have briller. Og så fik vi foretaget en synstest på ham, forklarer Brian Holm.

Der var ikke noget galt med øjnene. Sådan er colombianerens kørestil nok bare. Men han lader sig ikke mærke med de mange knubs.

- Han kan styrte og styrte og styrte, og man kan ikke mærke det på ham. Normalt vil en rytter snakke længe om et styrt, men der er nogle ryttere, der er så meget væddeløbere, at det ikke eksisterer hos dem.

- Der er noget i vores hjerner, der siger ’nu er det farligt’. Det har han ikke. Og lad os håbe, at det ikke kommer foreløbigt. De fleste bliver indhentet af det, siger Brian Holm.

Han glæder sig over to etapesejre, men der er mere i vente. For Gaviria er trods sine blot 23 år et strålende talent, der med tiden kan blive en af de største sprintere gennem tiderne.

- Han er måske ikke som Mark Cavendish på sine bedste dage – men det er tæt på. For han er mere allround. Han kommer bedre op over de små stigninger. Han kan holde skruen i vandet hele tiden, siger den danske sportsdirektør.

Men der er også plads til forbedringer – ud over at få ham til at holde sig på cyklen.

For med sin kompakte størrelse ligner han også en rytter, der er skabt til brostenene – men her lader han noget tilbage af ønske.

- Han havde en drøm om at blive klassiker-rytter og køre godt der. Men der fik han virkelig et chok på brostenene, påpeger Holm om mislykkede resultater i de store løb Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne.

Tour de france 2018 - 10. jul. 2018 - kl. 20:23 Fuglsang måtte i asfalten: - Der kom en lyseblå bowlingkugle

Søren Kragh andersen med sin hvide ungdomstrøje. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 9. jul. 2018 - kl. 19:51 Dansk komet på Tour-podiet: Mere end en drøm

Se også: Fuglsang med defekt hjul: Det bør ikke ske igen

Søren Kragh trækker i den hvide ungdomstrøje. Foto: AP Tour de france 2018 - 9. jul. 2018 - kl. 17:40 Historisk triumf! Dansker kører sig i Tour-trøje

 

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere