Tour-rytter mødte Kyllingen: Hvad gjorde vi forkert, Michael?

Belgieren Dmitri Clayes sad hele tirsdagen i et udbrud, som til Michael Rasmussens store irritation blev hentet kort før mål. Onsdag opsøgte Clayes danskeren før start

Cofidis-rytter Dmitri Clayes konfronterede Ekstra Bladets Tour de France-ekspert, Michael Rasmussen med denne kritik af belgieren og de andre udbrydere på 3. etape. Foto: Brian Askvig
Cofidis-rytter Dmitri Clayes konfronterede Ekstra Bladets Tour de France-ekspert, Michael Rasmussen med denne kritik af belgieren og de andre udbrydere på 3. etape. Foto: Brian Askvig

LORIENT (Ekstra Bladet): Med et bredt smil rullede den belgiske Cofidis-rytter Dmitri Clayes onsdag formiddag hen til Michael Rasmussen i Tourens mobile startby, Le Village, for at diskutere den for ham bitre afslutning på 4. etape med Ekstra Bladets kommentator.

Clayes sad i et firemandsudbrud gennem hele etapen, men få hundrede meter fra stregen var det slut, og det skyldtes efter Rasmussen mening, at udbryderne ikke fuldt ud udnyttede deres chance. ’Umådeligt dumt,’ lød Rasmussens bedømmelse.

- Hej Michael, jeg følger dig på Twitter, og jeg vil da lige høre, hvorfor du synes, vi kørte dumt i går, sagde Clayes siddende overskrævs på sin cykel.

- Ja, I forplumrede det hele, da ham der Direct Energie-gutten begyndte at springe sine føringer over med seks kilometer igen. Så ændrer alt sig på få sekunder, fordi bedste venner så bliver til de værste fjender, sagde Rasmussen.

- I havde styr på det. I kunne være nået til mål, men I lod det hele smuldre.

- Vi gjorde, hvad vi kunne, sagde Clayes, som i øvrigt slog fast, at han generelt sætter pris på Rasmussens kommentarer på Twitter.

Clayes blev nummer 123 på etapen og ligger nummer 160 i den samlede stilling.

Det venter feltet: Ekstra Bladets Tour-ekspert Michael Rasmussen sætter ord på dagens etape

Se også: Supersprinter styrtede konstant - så sendte holdet ham til optiker

Tour de france 2018 - 10. jul. 2018 - kl. 20:23 Fuglsang måtte i asfalten: - Der kom en lyseblå bowlingkugle

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen