Tvunget til Tour-exit: Kæmpe stjerne forlader løbet

Michael Matthews stiller ikke til start på 5. etape af Tour de France, da sidste års vinder af den grønne trøje er ramt af sygdom

Det venter feltet: Ekstra Bladets Tour-ekspert Michael Rasmussen sætter ord på dagens etape

LORIENT (Ekstra Bladet): En af de helt store Tour de France-stjerner er onsdag udgået af løbet – inden dagens etape skulle tage sin begyndelse.

Michael Matthews (Team Sunweb) er ramt af sygdom, og han er så ilde, at han ikke er i stand til at fortsætte. Det forklarer holdets sportsdirektør, Luke Roberts, til flere medier, heriblandt Ekstra Bladet, før starten på 5. etape.

- Vi har haft en læge til at holde øje med ham, fordi han har kastet op. Han kunne ikke holde maden i sig, siger Roberts.

- Men han har også fået feber, og da han havde det dårligt i morges, har vi besluttet at trække ham fra løbet, lyder det.

27-årige Mathhews, der vandt den grønne trøje i Tour de France sidste år, kunne ellers se frem til en dag, hvor terrænet ville passe ham særdeles godt. Ekstra Bladets Tour de France-ekspert Michael Rasmussen havde sågar forudset ham som bedste bud på en vinder på 5. etape.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Team Sunwebs kaptajn, Tom Dumoulin, kunne også sagtens have set sin australske holdkammerat levere et godt resultat I denne fase af løbet.

- Det er super ærgerligt, for de næste etaper var noget for ham. Og vi vil savne ham i resten af løbet, siger klassements-håbet, som nu må klare sig uden en vigtig støtte.

- Han er en vigtig hjælper for mig i bjergene og naturligvis på brostenene. Et stort tab for holdet, lyder det fra Dumoulin.

For Team Sunwebs danske rytter, Søren Kragh Andersen, kan Matthews exit ende med at åbne døre i løbet. Det forklarer sportsdirektør Luke Roberts.

- Søren er i god form og helt sikkert en af dem, der kan vinde i dag. Men vores planer har ikke ændret sig. Vi kører stadig for Tom, og Søren skal hjælpe ham i dag, siger han.

- De har dog sådan et professionelt forhold, at hvis Tom ser, at Søren har mulighed for at vinde etapen, så giver han ham lov, forklarer Roberts.

Foto: All over press
Foto: All over press
 

Se også: Supersprinter styrtede konstant - så sendte holdet ham til optiker

Tour de france 2018 - 10. jul. 2018 - kl. 20:23 Fuglsang måtte i asfalten: - Der kom en lyseblå bowlingkugle

Lawson Craddock cyklede 100 kilometer med en blodskæring over øjet og en skadet skulder. Nu giver han 100 dollar til oversvømmet velodrom for hvert trin han gennemfører i Tour de France. FOTO: AFP / Jeff Pachound Tour de france 2018 - 11. jul. 2018 - kl. 08:57 Tour-rytter fortsatte efter blodigt styrt: Nu hyldes han for Neymar-hån

26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere