Verdensstjerne smider bombe midt under Touren

Verdensmesteren og den nuværende indehaver af den grønne trøje, Peter Sagan, skal skilles

Peter Sagan øverst på podiet som så mange gange før. Foto: Ritzau Scanpix/JEFF PACHOUD
Peter Sagan øverst på podiet som så mange gange før. Foto: Ritzau Scanpix/JEFF PACHOUD

Peter Sagan er solidt i spidsen, når det kommer til kampen om den grønne pointtrøje i årets Tour de France. Med 339 point er der et godt stykke ned til Fernando Gaviria med 218 point på andenpladsen.

Det er dog ikke lutter sød musik, der kommer fra den slovakiske verdensmester.

På sin Facebook-profil har Peter Sagan nemlig skrevet, at han og konen, Kate, skal skilles.

- Efter en lang og gennemtænkt diskussion er Kate og jeg kommet til den konklusion, at vi får det meget bedre, hvis vi skilles som par. Vi føler, at vi skal fortsætte vores liv som gode venner, og vi er enige om, at det er den rette beslutning, skriver han blandt andet.

Katarina Smolkova i målområdet ved Tour de France i 2015. Foto: Tariq Mikkel Khan
Katarina Smolkova i målområdet ved Tour de France i 2015. Foto: Tariq Mikkel Khan

Han fortæller også, at de nu har fokus på sønnen Marlon, som parret, der blev gift i 2015, har sammen.

Sønnen kom til verden i oktober sidste år, så det må siges at være lidt af en bombe, at parret nu går fra hinanden.

- Kate har været en vigtig del af mit liv, har støttet mig alle de her år af min professionelle karriere og er en skøn mor. Der er ingen bitterhed, vi går bare hver sin vej med gensidig respekt.

Ekstra Bladet fik faktisk en snak med Katarina Sagan, der dengang hed Smolkova, i målområdet ved Tour de France tilbage i 2015, da hende og Sagan stadig kun var kærester.

- Det er meget stressende set fra det synspunkt, at jeg er meget nervøs, når han kører nedad. For det gør han af og til på en meget vild måde. Men ser man bort fra det, er han er rigtig stærk, og jeg holder af at se, hvor god han er, sagde hun dengang til Ekstra Bladet.

Peter Sagan, der kører for BORA-hansgrohe, har allerede taget to etapesejre i årets Tour de France, der i dag skal op ad det legendariske bjerg Alpe d'Huez.

Den etape kan du følge live på ekstrabladet.dk

Astana er blandt Tourens dårligste hold, når det kommer til at køre præmiepenge ind. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix Tour de france 2018 - 18. jul. 2018 - kl. 15:03 Bundprop i penge-Tour'en - Fuglsang og co. helt til rotterne

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere