Vil bryde regel: Armstrong med kontroversielt forslag

Lance Armstrong anbefaler Tour de France-rytterne at smide cykelhjelmen, for ellers mister sporten sine personligheder

Michael Rasmussen analyserer 16. etape.

Tour de France har ramt Pyrenæerne, men står det til den tidligere syv-dobbelte vinder Lance Armstrong så skal der ske ændringer for at gøre løbets ryttere mere interessante.

Amerikaneren kommer med et særdeles kontroversielt forslag.

- Smid hjelmen i bunden af bjerget. Ingen bliver skadet. Det lover jeg, siger Armstrong i podcasten The Move.

- Hvis Marco Pantani havde cyklet alle etaperne med hjelm og briller, så havde han ikke været en type, der skilte sig ud, siger Armstrong.

- Sporten må have personligheder. Og hvis alle er helt ens bortset fra farven på trøjen og ser ud som robotter, så bliver du ingen personlighed, siger Armstrong.

Artiklen fortsætter under billederne

Armstrong uden hjelm i Tour de France 2002. Foto: Claus Bonnerup
Armstrong uden hjelm i Tour de France 2002. Foto: Claus Bonnerup
 

I 2005 havde alle - også Armstrong - hjelmen på. Foto: All Over
I 2005 havde alle - også Armstrong - hjelmen på. Foto: All Over

Der var engang, hvor vi alle kendte ansigterne på cykelryttere som Pantani, Virenque, Ullrich, Riis og Escartin. Foto: AP
Der var engang, hvor vi alle kendte ansigterne på cykelryttere som Pantani, Virenque, Ullrich, Riis og Escartin. Foto: AP

Frem til 2003 behøvede cykelryttere ikke bruge hjelm, men da Cofidis-rytteren Andrej Kivilev døde efter et styrt, blev hjelmen til et krav.

I en enkelt sæson var det tilladt at smide hjelmen i bunden af dagens sidste bjerg, hvis målstregen var på toppen af et bjerg, men hurtigt blev den smutvej fjernet, og hjelmen blev gjort obligatorisk.

- Cykelsporten har eksisteret i over 100 år, og i hovedparten af den tid har man ikke cyklet med hjelm. Vis mig en rytter, der er faldet med 13 kilometer i timen, og som blev alvorligt skadet, siger Armstrong.

Armstrong vandt alle udgaver af Tour de France fra 1999 til 2005, men er siden slettet som vinder, fordi han har indrømmet doping.

Armstrongs forslag har skabt debat på Twitter, hvor der både er for og imod:

Se også: Ryster på hovedet af Tour-kongens hold: - I er hykleriets mestre!

Se også: Kan knuse Skys magtdemonstration: 'Frygter ikke Froome'

Se også: Fuglsang: Det gør ingen stor forskel, om jeg satser det hele

Cort og godt - skal der satses på danskerne i Tour de France manager-spillet? Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix Sport og Spil Nu skal Tour-manager afgøres: Sådan bliver du klar til slutspurten

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere