Tour-debutant Asgreen har bønner med i kufferten

Kasper Asgreen tager altid kaffe med, når han er rundt til cykelløb - og kun hjemmemalede kaffebønner

Kasper Asgreen kunne ikke finde på at tage til et længerevarende cykelløb uden at have kaffe fra Kolding med i bagagen. Foto: Ernst van Norde
Kasper Asgreen kunne ikke finde på at tage til et længerevarende cykelløb uden at have kaffe fra Kolding med i bagagen. Foto: Ernst van Norde

BRUXELLES (Ekstra Bladet): Professionelle cykelryttere kan godt lide kaffe. Ja, det er faktisk som regel en del af en god træningstur at køre ind et sted og få en kop.

Så kaffe er naturligvis også en del af Tour de France.

Det er det til alle cykelløb for den 24-årige danske Tour-debutant Kasper Asgreen.

Når Deceuninck-QuickStep-rytteren skal slappe lidt af på værelset, pakker han ganske enkelt en kaffebrygger ud og smider en håndfuld hjemmemalede bønner på.

- Jeg elsker en god kop kaffe. Hotel-kaffe er ikke altid lige stabilt og til at stole på. Så jeg har altid mit eget lille kaffesæt med rundt, siger kaffe-entusiasten.

Han er kræsen, så derfor er det ikke tilfældigt, hvad han har med på farten.

- Jeg har en rigtig god kammerat, der har et risteri hjemme i Kolding. Jeg har altid kaffe med fra ham, siger han.

Den meget uofficielle kode for cykelryttere, der tænker på vægten, er, at der ikke skal mælk i kaffe, og det skal være små espressoer.

Men det går Asgreen ikke så højt op i – han drikker også med mælk, når han kan.

- Derhjemme gør jeg – der har jeg min espressomaskine. Men her er det bare sort filterkaffe, siger Kasper Asgreen.

Se også: Tre dage før Touren: Smid dem ud!

Se også: Fik den ultimative oprejsning

Se også: Tour de France 2019: Holdene

Se også: Tour de France 2019: Etaperne

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere