Tour-etapevinder i traktor-ulykke: Måtte sys med 15 sting

Belgieren Dylan Teuns kom til skade i en traktor på grund af en maskinfejl, da han udførte havearbejde

Dylan Teuns jubler over sin sejr på 6. etape af Tour de France. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Dylan Teuns jubler over sin sejr på 6. etape af Tour de France. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix

Den belgiske cykelrytter Dylan Teuns fejrede i juli karrierens største triumf, da han vandt 6. etape i Tour de France på La Planche des Belles Filles, men hjemkomsten efter verdens største etapeløb har været knap så festlig.

Således var den 27-årige Bahrain-Merida-rytter onsdag involveret i en hjemmeulykke med en traktor, som krævede, at han måtte sys med 15 sting i panden.

Det oplyser hans hold i en pressemeddelelse.

- Dylan pådrog sig en skade i ansigtet, som krævede 15 sting i panden. Som følge af skaden vil han desværre misse det nært forestående Clasica San Sebastian, lyder det fra Bahrain-Merida.

I et interview med den belgiske avis Het Nieuwsblad fortæller Teuns, at han kørte i en traktor med en maskine bag, da ulykken skete i forbindelse med noget havearbejde ved hjemmet i belgiske Halen.

- Maskinen stoppede pludselig på grund af en teknisk fejl. Det førte til, at traktoren også stoppede, og som følge af det slog jeg hovedet i rattet, forklarer Dylan Teuns.

Nu venter altså en pause, inden han kan jagte nye sejre på cyklen.

Se også: Millionerne skal rulle: FCK jagter spansk midtbanespiller
Se også: Nøgen og rædselsslagen: Nu afslører hun nye grufulde oplysninger
Magnus Cort er færdig på Astana efter denne sæson, og det tyder på, at fremtiden ligger på det amerikanske mandskab EF Education First. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Sport og Spil Transferspil i kulissen: Flere danskere foran stort skifte

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere