Tour-favorit viser storform: Knuste konkurrenterne

Richie Porte spillede med sine australske muskler på anden etape af hjemlandets World Tour-løb, Tour Down Under

Udendørs cykelsæsonen 2017 er skudt i gang med det australske World Tour-etapeløb Tour Down Under, der vanen tro er årets første cykelløb på kalenderen, og som altid har masser af tilskuere og varme som faste trofaste følgesvende.

Igen i år stiller en perlerække af sportens største navne til start i den australske bageovn, hvor eksempelvis verdensmesteren og superstjernen Peter Sagan får sin debut for sit nye tyske hold Bora-Hansgrohe.

Selvom det er tidligt på sæsonen, og der er lang tid til Tour de France, og man derfor ikke kan udlede alt for meget af resultaterne på etaperne, så kan vi i hvert fald konstatere, at en af de formodede hovedrolle-indehavere til sommerens Tour de France, australieren Richie Porte fra BMC-mandskabet, har fået spændt cykelskoene rigtigt på til den nye sæson.

Den lille australier med en fortid på Bjarne Riis' cykelhold Team Saxo Bank sprang - efter et par år som luksushjælperytter for Tour-kongen Chris Froome - sidste år selv ud som kaptajn, da han skiftede til BMC, og blandt andet markerede sig med en 5. plads i sidste års Tour de France.

Nu er han så i gang med sæson 2 som kaptajn, og allerede på etapeløbets anden etape markerede hjemlandets helt sig som løbets i særklasse bedste rytter.

To gange tidligere i karrieren er Porte endt som en samlet toer i Tour Down Under.

- Det er stort for mig at have førertrøjen i det største cykelløb i Australien. Jeg ville elske at vinde det, siger Richie Porte ifølge cyclingnews.com.

- Der er endnu nogle hårde dage tilbage, fortsætter han.

Se også: Froome udpeger trusler: Derfor frygter han stadig Contador

Se også: Froomes Ventoux-tur kaster uventet invitation af sig

På den hidsige finalestigning Paracombe rykkede Porte fra konkurrenterne med 1500 meter til mål og så sig aldrig tilbage. Med et forrygende ryk måtte alle andre favoritter give fortabt og se australieren sejle vær forude.

Sidste års Tour 5'er, der jagter podieplads til sommerens Tour, var helt i særklasse på den korte, men stejle stigning, og han gav alle konkurrenterne en lektion, da han var 16 sekunder foran nummer 2 og 3 på etapen, Movistars Gorka Izaguirre og Orica-Scotts Esteban Chaves, mens løbets andre favoritter kom ind 19 sekunder efter australieren.

En af årsagerne til det store hul er, at han havde gjort sit hjemmearbejde på den afsluttende stigning.

- Jeg har trænet en del på denne stigning i sæsonoptakten. Den gav os bøvl for to år siden, og det er en drøm at gøre det godt igen på denne måde, siger Porte.

Det var en ganske enkelt fremragende præstation, Porte lagde for dagen, og det gør det ikke mindre imponerende, at an står så knivskarpt, som han gør, når man tænker på, at det ikke er mange måneder siden, der var lidt mere sul på sidebenene, da han var med til offentliggørelsen af årets Tour de France-rute.

Richie Porte (th) med en anelse mere kød på kindbenene. Foto :AP
Richie Porte (th) med en anelse mere kød på kindbenene. Foto :AP

Væk er (de fleste?) overflødige kilo, og australieren ser allerede nu ud til at blive næsten umulig at slå i hjemlandets etapeløb, som han endnu ikke har vundet.

Der resterer fire etaper i Tour Down Under, hvor de deltagende danskere endnu ikke har gjort væsen af sig.

Se også: Angav Armstrongs dopinglæge: Nu betaler han prisen - igen

Se også: Fuglsang dropper brosten og DM

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere