Tour-favoritten Chris Froome forlænger med Team Sky

Team Sky har papir på Chris Froome frem til udgangen af 2020, meddeler holdet, inden Tour de France begynder.

Foto: AP
Foto: AP
Følg Cykling

Der bliver ingen snak om Chris Froomes (Sky) fremtidsscenarier under dette års Tour de France.

Den mulighed lukkede Team Sky og Froome selv ned for fredag, inden Touren begynder lørdag i Düsseldorf.

Her meddelte Sky-holdet således på sin hjemmeside, at parterne har indgået en toårig kontraktforlængelse, der betyder, at Chris Froome kører for Sky frem til udgangen af 2020.

Froomes oprindelige aftale stod til at udløbe med udgangen af næste sæson, og briten er naturligt glad for at have sin cykelfremtid på plads.

- Jeg har været hos Team Sky, siden vi begyndte tilbage i 2010, og for mig er det som et hjem. Jeg er virkelig glad her, og jeg glæder mig til at være hos Team Sky i de næste tre år.

- Det har været et virkelig succesfuldt partnerskab, og jeg tror, at holdets stabilitet er en af de største årsager.

- Det er virkelig vigtigt for en rytter, for det betyder, at man bare kan fortsætte med at fokusere på at vinde cykelløb, siger Chris Froome i meddelelsen.

32-årige Froome har vundet Tour de France tre gange i løbet af de seneste fire udgaver.

- Tour de France-sejrene, som vi har opnået sammen, har været en stor del af holdets historie. Nu ser jeg frem til at være en stor del af holdets fremtid, siger Chris Froome.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time