Tour-profil med lummer kondom-joke - nu undskylder han

Jan Bakelants , der tidligere har været indehaver af Tour de Frances gule trøje, har i et interview kædet podiepigerne sammen med muligheden for at få sex – nu må han undskylde

Jan Bakelants bliver nu afkrævet en undskyldning. Foto: All Over Press.
Jan Bakelants bliver nu afkrævet en undskyldning. Foto: All Over Press.

DÜSSELDORF (Ekstra Bladet): I et professionelt cykelfelt er der meget mandehørm. Det er for så vidt fint nok, når frække vitser og lumre bemærkninger bliver holdt internt.

Noget andet er, når ordene falder i et interview.

Se også: Vraget Tour-rytter viser skræmmende billede

Det har AG2R-rytteren Jan Bakelants fået at føle, efter han i et interview med Het Laatste Nieuws helt uskyldigt blev spurgt, hvad han havde pakket i sin Tour-kuffert.

- Helt sikkert en pakke kondomer. For man ved aldrig, hvor de podiepiger hænger ud, lød svaret fra Bakelants, der tidligere har båret den gule trøje i verdens hårdeste cykelløb.

Det har fået Tour de France-direktør Christian Prudhomme op i det røde felt.

- Vi kontakter hans hold, så han kan komme med en undskyldning, siger Tour-bossen.

Og den er kommet nu.

- Mine oprigtige undskyldninger til alle, der føler sig krænket over mine ord i et såkaldt humoristisk interview. Mine ord var upassende, skriver 31-årige Jan Bakelants, der i 2013 vandt en etape i Touren og kørte i løbets gule førertrøje.

AG2R havde allerede inden Bakelants' undskyldning forsøgt at gyde olie på de oprørte vande.

- Vi har set interviewet og svaret fra Jan Bakelants, der helt sikkert forsøgte at være humoristisk – men i denne sammenhæng fremstår det mere som dårlig smag.

- Vi undskylder over for arrangørerne og til alle dem, der er blevet stødt over hans kommentar, siger holdet ifølge Reuters.

Jan Bakelants er en rytter, der før har været i mediernes søgelys på grund af begivenheder, der ikke lige har med hans cykelresultater at gøre.

For selv om Bakelants i 2013 formåede at tage den gule trøje efter 2. etape, så er han måske mere husket for det år at have siddet i udbrud på 14. etape, da naturen for alvor kaldte.

Det var der ikke tid til i udbruddet, så Bakelants brugte en kasket som toilet og kom til mål med lort ned ad benene.

Nu fire år efter er det en helt anden shitstorm, der har ramt den 31-årige belgier.

Husk at Ekstra Bladets store Tour de France-magasin er på gaden nu.

Få 180 siders nørdet gennemgang af de 21 etaper, 22 hold og alle stjernerne – og historierne om Tourens vildeste stigninger og Tom Simpsons tragiske dødsfald på Mont Ventoux.

Magasinet er udkommet og kan både købes digitalt eller bestilles til levering hos dig. Magasinet forhandles også hos følgende kæder: Bilka, Føtex, Kvickly, Super Brugsen, Fakta, Lidl, Q8, Circle K, Aldi, Shell, Nærkøb, 7-Eleven, Løvbjerg, Eurospar, Spar, Letkøb, Elite, Meny, OK+, YX/Ekstra og Københavns Lufthavn.

Du kan også købe magasinet digitalt ved at klikke her.

Se også: Froome fik bank af Fuglsang: 'Jeg skal kæmpe om sejren med ham'

Se også: Vrager Fuglsang som Tour-kaptajn: 'Det overrasker mig ikke'

Se også: Efter karrierens største triumf: Holdet vrager Fuglsang som kaptajn

Tre af de største navne i professionel cykelsport i første halvdel af 00'erne var Lance Armstrong, Jan Ullrich og Team CSC's Ivan Basso. Alle tre blev fældet for doping. Foto: AP. Sport og Spil Dopingens mørke skygge

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere