Det udspillede sig voldsomme scener i slutningen af endagsløbet Clasica San Sebastian, som blev kørt lørdag.
Med 20 kilometer tilbage styrtede en stor gruppe, heriblandt Movistars Mikel Landa og Team Skys Egan Bernal.
De to blev begge behandlet på stedet og fik en støttekrave om halsen, før de blev kørt til Donostia hospital.
Sidstnævnte kom rigtig galt af sted, men er dog i bedring, oplyser holdet.
- Egan har fået alvorlige skader i ansigtet. Han er vågen og taler. Der er foretaget scanninger for at lede efter flere skader, og de har vist, at der er brud på næsen og kæbebenet, fortæller Team Sky på holdets egen hjemmeside.
Det betyder farvel til Vuelta a España og VM, meddeler El Mundo Deportivo.
Har du set Tour de France, har du helt sikkert også set Bernal i aktion.
Den fremragende debut i verdens største cykelløb resulterede i meget god hjælp til vinderen Geraint Thomas og Chris Froome, og den imponerende indsats medførte også en flot 15. plads i den samlede stilling til den 21-årige colombianer.
Styrtet er dog hans andet store af slagsen i år, eftersom han også var uheldig i Volta a Catalunya tidligere på sæsonen.
Landa har fået skader på et par ryghvirvler og forventes ude i to-tre uger.
Stærke billeder af ydmyget Tour-vinder: 'Lad mig være i fred' '