Annonce:
Annonce:

Tour-start i Danmark? Sådan overtalte de løbsledelsen

De ambitiøse Tour de France-planer har flere år på bagen, fortæller bagmanden bag Danmarks Tour-bud

Tour-ambitionerne er store (Foto: Philip Davali)
Tour-ambitionerne er store (Foto: Philip Davali)
Annonce:
Følg Cykling

På et pressemøde i Erhvervs og Vækstministeriet fortalte minister Troels Lund Poulsen, at Danmark går efter at sikre sig Toour de France-starten i 2018, eller et af de to efterfølgende år. Et projekt, der koster i omegnen af 90 millioner kroner at finansiere.

Danmark har ført vist, at landet kan arrangere store cykelbegivenheder, da VM i cykling blev afviklet i de københavnske gader og området omkring Geels Bakke i 2011, og året efter da Giro d'Italia startede i Herning og i alt havde tre etaper på dansk grund.

Alex Pedersen har knoklet længe for Tour-starten til Danmark (Foto: Philip Davali)
Alex Pedersen har knoklet længe for Tour-starten til Danmark (Foto: Philip Davali)
 

Bagmændene bag Giro-starten i Danmark, tidligere cykelrytter Alex Pedersen og Joachim Andersen, er også initiativtagerne til den endnu mere ambitiøse Tour de France-plan.

Men de to har også knoklet længe i kulisserne. Det fortæller Alex Pedersen efter dagens pressemøde - faktisk lige siden Giroen var i Danmark i maj 2012.

Annonce:

Danmark lancerer bud på Tour de France

- Allerede fra Giroen havde forladt Horsens det år, snakkede vi sammen om, hvordan det kunne overgåes. Derfor var det naturligt at gå efter Tour de France, siger Alex Pedersen til Ekstra Bladet.

- Vi har begge et godt netværk, som vi har gjort brug af for at gøre opmærksom på interessen i at få Tour de France til Danmark. Siden har vi mødtes med Prudhomme (Tour de France-løbsdirektør Christian Prudhumme, red.) 6-7 gange og snakket om mulighederne for at få Touren til Danmark.

- Han ville gerne vide, om det bare var cykelentusiasterne Alex og Joachim, der var interesseret, eller om det var hele Danmark. Og da vi så også fik politisk opbakning til projektet, var det bare et plus.

- Hvornår fik I for alvor tro på projektet?

Annonce:

- Altså, da det lykkedes at få Prudhomme til Danmark, så gav det grund til tro på, at vi har en realistisk chance med projektet. Det var meningen, at han skulle have været her allerede i maj i år, men på grund af folketingsvalget i samme måned og efterfølgende ny minister blev det hele lige forsinket en smule, siger Pedersen.

Jubler over Danmark: Bedste Giro-start nogensinde

Det er også en fordel, at Prudhomme har set, at Danmark kan afvikle store cykelsportsbegivenheder, og så har franskmanden også udtrykt sin begejstring for Danmark tidligere.

- Han blev forelsket i Danmark, da han var her til VM i 2011. Han så, hvor mange folk, der cyklede rundt i byen, og det begejstrede ham. Vi forsøgte derfor at slå på, at verdens bedste bedste cykelby (København, red.) selvfølgelig skal møde verdens største cykelløb.

- Hvad kan vi forvente af de tre etaper i Danmark, hvis det skulle lykkes med missionen? Bliver det sprinteretaper, eller vil de små veje omkring Vejle blive brugt til at skabe forskel?

- Det bliver ikke små veje som Kiddesvej, som vi kender fra Danmark Rundt. Vi har lovet dem store, brede veje, for at minimere risikoen for styrt.

Annonce:

- Det er meningen, at det skal være en god oplevelse for rytterne at komme herop, hvor det er nemt at komme rundt til hoteller efterfølgende. Det er ikke her, Touren skal afgøres, siger Alex Pedersen.

- Vi satser på at få Storebæltsbroen med på etapen til Odense, og det kan sagtens give sidevind, men ellers så bliver det forholdsvis flade etaper, fortæller han.

Skyld i styrt: Jeg kørte min egen spurt

Med andre ord er der umiddelbart serveret for hurtige folk som Marcel Kittel, mens Andre Greipel og Mark Cavendish også kan komme i spil, hvis de stadig kører på cyklen til den tid. Ellers er det australske stjerneskud Caleb Ewan også et solidt bud på succes på de danske landeveje i 2018.

Det er aftalt, at det danske Tour-bud gælder for både 2018, 2019 og 2020.

Efter planen skal første etape køres som en prolog i København. Anden etape går fra Roskilde over Storebæltsbroen med mål i Odense. Mens den sidste etape på dansk grund skal gå fra Vejle til Sønderborg.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: