Annonce:
Annonce:

Tour-stjerne straffet: Rev i rytters hjelm

Schweiziske Stefan Küng har fået en bøde og en pointstraf for at tage fat i portugisiske Ruben Guerreiros hjelm i løbet af 2. etape i Tour de France

Enkelstartsspecialisten Stefan Küng er blevet straffet for en episode på 2. etape. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Enkelstartsspecialisten Stefan Küng er blevet straffet for en episode på 2. etape. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling
Følg Tour de France

Det var en flok ryttere med nerverne uden på tøjet, da Tour de France-feltet lørdag nærmede sig Storebæltsbroen og afslutningen på løbets 2. etape.

På broen truede en potentiel sidevind, og selvom den i sidste ende udeblev, var der heftig positionskamp blandt holdene forrest i feltet.

Med omkring 36 kilometer til mål gik bølgerne i sær højt mellem schweiziske Stefan Küng (Groupama-FDJ) og portugisiske Ruben Guerreiro (EF Education).

De to ryttere diskuterede heftigt, indtil schweizeren greb ud og tog fat i Guerreiros hjelm.

Küng er blevet straffet for episoden af Den Internationale Cykelunion (UCI), og det koster ham nu en bøde på 500 schweizerfranc svarende til godt 3719 danske kroner samt 20 UCI-strafpoint.

Selv mener Stefan Küng ikke, at han gjorde noget galt.

- Jeg ville sige: 'Hey, kig fremad', siger han til Cyclingnews.

Annonce:

- Det var meget hektisk, og der var mange tilskuere på vejen. Han kiggede hele tiden tilbage, og jeg sagde: 'Kig fremad, mand. Det er virkelig farligt.'

Groupama-FDJ-rytteren fortæller også, at han efterfølgende har talt med Ruben Guerreiro, og at der ingen sure miner er i mellem dem.

Søndag kører Tour-feltet tredje og sidste etape i Danmark, når turen går fra Vejle til Sønderborg.

Mads Pedersen er ærgerlig over, at Fabio Jakobsen snuppede sejren på 2. etape af Tour de France, der sluttede i Nyborg. Danskeren føler, at han kørte perfekt, men erkender, at Quick-Step-holdet bare var hurtigere end ham

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: