Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Tour-vinder fængslet igen: Mishandlede prostitueret på luksushotel

Nedturen fortsætter for den tidligere cykelstjerne, tyske Jan Ullrich, der var rejst til Tyskland for at gå i behandling men nu igen er anholdt

Nedturen fortsætter med brat fart for den tidligere cykelstjerne Jan Ullrich. Foto: Ritzau Scanpix
Nedturen fortsætter med brat fart for den tidligere cykelstjerne Jan Ullrich. Foto: Ritzau Scanpix

Den tidligere cykelstjerne Jan Ullrich fortsætter sit livs bratte nedkørsel mod bunden.

Nu er han ifølge flere tyske medier blevet anholdt igen.

For vold mod en prostitueret på et luksushotel.

Tidligt i morges blev han pågrebet af politiet i Frankfurt efter en anmeldelse fra personalet på det femstjernede hotel Villa Kennedy i Sachsenhausen, som de største, tyske sportsstjerner ofte frekventerer.

Her befandt den i forvejen dybt kriseramte Jan Ulrich sig med en escortpige, og hun henvendte sig på et tidspunkt til personalet og fortalte, at han havde været voldelig overfor hende. Herefter tilkaldte de politiet.

Jan Ulrich er lige nu tilbageholdt hos Polizeipräsidiums Frankfurts, skriver både Bild og Spiegel.

Sidstnævnte medie har været i kontakt med Ullrichs advokat, som dog ingen kommentarer har, mens en talskvinde for anklagemyndigheden fortæller, at kvinden var misfarvet omkring øjnene (hvilket kunne indikere kvælningsforsøg), og at Ullrich skulle have indrømmet, at han har været under massiv påvirkning af alkohol og medikamenter.

Ifølge Bild var Jan Ullrich torsdag rejst fra Mallorca til Tyskland for at gå i behandling for de personlige problemer, som han åbenlyst har haft på det seneste.

Den tyske stjerne ramte overskrifterne forleden efter en kaotisk scene hos hans nabo på Mallorca, den tyske filmstjerne Til Schweiger, der holdt en havefest, hvor Ulrich ikke var inviteret.

Det fik angiveligt den tidligere sportsmand til at kravle over hegnet og komme med trusler. På et tidspunkt ringede Schweiger efter ordensmagten for at få den galsindede landsmand ud af sit hjem i Palma.

Ullrich blev bragt til politistationen, hvor han forsøgte at skjule sig - uden det store held.

Iført kasket og hvid t-shirt forlod han retslokalerne i Palma med anspændt mine. Kun få ord fik han sagt:

- Lad mig nu være i fred. Jeg vil hjem. Jeg var i fængsel, sagde han.

Jan Ullrich føres i retten af spansk politi. Foto: Ritzau Scanpix
Jan Ullrich føres i retten af spansk politi. Foto: Ritzau Scanpix

Siden forklarede skuespilleren, hvorfor han meldte sin gode ven til politiet.

- Jeg har ikke gjort det for at sladre om ham. Jeg har lært virkelig mange af hans fantastiske venner at kende, og de har gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe ham, sagde Schweiger til Bild.

- Også hans hustru har gjort alt, men nu har han ikke venner tilbage, men kun mennesker, der systematisk har røvet ham. Jan virkede helt groggy og utilregnelig, og derfor har jeg åbnet munden.

- Jeg vil ikke udlevere ham. Hvis han var et røvhul, ville jeg være ligeglad, men jeg har lært ham at kende som et dejligt og generøst menneske, men sådan er han bare ikke mere. Han er et vrag, og nu et farligt vrag, siger Til Schweiger.

Det har været fremme, at Ullrich maksimalt sover to timer i døgnet, at han tager amfetemin og drikker øl fra tidlig morgen. Nu har cykelstjernen en plan om at gå i terapi.

- Hvis han prøver, vil det være godt. Så vil det, der er sket, være en god ting. Det ville glæde mig på hans vegne, ligesom det vil glæde hans sande venner og børn, der virkelig elsker og forguder ham. Hvis Jan søger hjælp, vil jeg være den første til at hjælpe ham, siger Schweiger.

Foreløbig har Jan Ullrich dog tilsyneladende akut brug for juridisk hjælp, før han kan begynde at bearbejde sine personlige problemer.

Ullrich ankom til pokitistationen med en t-shirts om hovedet for at skjule sig. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 6. aug. 2018 - kl. 14:44 Stærke billeder af ydmyget Tour-vinder: 'Lad mig være i fred'

Sådan så det ud i weekenden, da Jan Ullrich blev ført til retten i Palma på Mallorca. Foto: Ritzau/Scanpix / LLITERES Cykling - 7. aug. 2018 - kl. 21:03 Vennen afslører Tour-stjernen: 'Han er et farligt vrag!'

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen