Tour-vinder om værste rivaler: - Fuglsang springer i øjnene

Forsvarende Tour-vinder Geraint Thomas nævnte Jakob Fuglsang som den første, da han fredag blev bedt om at udpege sine største rivaler i årets Tour

Geraint Thomas under Team Ineos' træningstur dagen før årets Tour de France. Foto: Anne-Christine POUJOULAT / AFP / Ritzau Scanpix.
Geraint Thomas under Team Ineos' træningstur dagen før årets Tour de France. Foto: Anne-Christine POUJOULAT / AFP / Ritzau Scanpix.

BRUXELLES (Ekstra Bladet): I et tætpakket møderum på luksushotellet Courtyard by Marriott tog cykelsportens flagskib, Team Ineos, fredag mod pressen før årets Tour de France, og i modsætning til foregående år blev Jakob Fuglsang fremhævet som en vigtig forhindring i jagten på endnu et Tour-trofæ.

Forsvarende Tour-vinder Geraint Thomas nævnte Fuglsang som den første, da han blev bedt om at udpege sine værste rivaler – efter først at have afvist, at holdkammeraten Egan Bernal tæller som en rival.

Fuglsang og hans Astana-hjælperyttere før den sidste træningstur inden Tour de France. Foto: Marco Bertorello / AFP / Ritzau Scanpix.
Fuglsang og hans Astana-hjælperyttere før den sidste træningstur inden Tour de France. Foto: Marco Bertorello / AFP / Ritzau Scanpix.
 

- Jakob Fuglsang springer selvfølgelig i øjnene efter den sæson, han har kørt indtil nu. Astana generelt har kørt utroligt godt, sagde Thomas.

- Fuglsang har haft et utroligt år og er åbenlyst i sit livs form. Han har kørt på podiet i snart sagt alle løb, han kørt. Han skal nok være der, men hvis han ender et par trin under Egan og mig i Paris, så ville det være rart.

- Han har kørt bedre end nogensinde, og han har et superhold omkring sig. Han skal nok være med deroppe (i toppen af klassementet, red.), sagde Thomas.

Retfærdigvis skal det siges, at Geraint Thomas ud over Fuglsang opremsede en stribe af forhåndsfavoritterne, så han var dækket helt ind: Yates-brødrene, Richie Porte, Nibali, Jumbo-Visma, Movistar.

- Der er mange gutter, der stikker ud, sagde Geraint Thomas.

Se også: Stjerneskud i triumf: Storform inden Tour de France

Se også: Dukker ikke op denne gang: - Det stikker lidt

Se også: Tre dage før Touren: Smid dem ud!

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere