Tourens bjergkonge træder et skridt ned

Warren Barguil bryder sin kontrakt med Team Sunweb for at køre  for Chris Anker Sørensens tidligere hold

Warren Barguil henrykkede det franske publikum med to etapesejre og den prikkede bjergtrøje i årets Tour. Nu rykker han hjem til et fransk hold. Foto: AP.
Warren Barguil henrykkede det franske publikum med to etapesejre og den prikkede bjergtrøje i årets Tour. Nu rykker han hjem til et fransk hold. Foto: AP.

Alle døre åbnede sig for franskmanden Warren Barguil i Tour de France, hvor han vandt to etaper og bjergtrøjen, og noget overraskende har han valgt at træde inden for hos det franske prokontinentalmandskab Fortuneo-Oscaro.

Chris Anker Sørensens tidligere hold har med aftalen sikret sig en sikker adgangsbillet til næste års Tour de France og må have sluppet en betragtelig del af lønbudgettet for at få Barguil til at bryde sin kontrakt med Team Sunweb og træde et skridt ned fra World Tour-niveau.

Aftalen med Fortuneo-Oscaro gælder i tre år, hvilket yderligere vidner om, at holdet har et stærkt forbedret økonomi på plads på langt sigt. Også franskmanden Amaël Moinard, som i denne sæson kører for BMC, skifter til det franske prokontinentalhold.

- Jeg er meget glad for at slutte mig til Fortuneo-Oscaro. Jeg har bemærket holdets voksende styrke de senere år, og det seneste Tour de France har vist, at det er et solidt kollektiv, siger Warren Barguil til sin nye arbejdsgivers hjemmeside.

- Emmanuel Hubert (holdets manager, red.) har ambition om, at holdet skal vokse, og jeg tilslutter mig et hold med bretonsk dna. Det er overflødigt at sige, at det tæller enormt for mig, siger Barguil, som er bretoner.

Se også: Tourens sølle præmiepenge: Latterliggøres af andre sportsgrene

Se også: Drop den urealistiske drøm, Fuglsang

Se også: Tourens åbenbaring gjorde det igen: Leverede endnu et bjergkup

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen