Tourens store sommer-hit: - Det er helt skørt!

Det har bragt en ekstra bonus med sig, at den danske cykelrytter Mads Würtz Schmidt gjorde sig positivt bemærket ved årets Tour de France

Efter sidste etape kom Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, med en analyse af Tour de France 2019

STRUER (Ekstra Bladet):  Den 25-årige Katusha-dansker Mads Würtz Schmidt er tidligere verdensmester i enkeltstart for juniorer - og ved VM i landevejscykling i 2015 vandt han også guld i enkeltstart for U23-ryttere.

Og som debutant i Tour de France var han velsagtens den mest angrebsivrige dansker. Modsat andre greb han chancen, når den bød sig, for at komme med i udbrud. Imponerende.

- Det har været fedt at komme i udbrud! Hvis jeg sad nede i feltet hele løbet, havde jeg jo ikke fået noget ud af det. Jeg forsøgte at opsøge heldet, selvom der altid kun er en lille chance for at ramme det helt rigtige udbrud, der holder hjem, lød det fra Mads Würtz Schmidt, der var stolt over at have vist sig frem på den største scene.

- Jeg har skabt en profil. Folk har fundet ud af, hvem jeg er. Og jeg fik over 3000 følgere (på Instagram, red.) under Tour’en. Det har været en vild eksponering. Jeg drak kaffe inde i Randers tidligere, hvor folk kom over og ville have autografer. Det er helt skørt, det har jeg aldrig prøvet før, sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mads Würtz (i blåt) er skarp. Både på cyklen og på Instagram. Foto: Ernst Van Norde
Mads Würtz (i blåt) er skarp. Både på cyklen og på Instagram. Foto: Ernst Van Norde
 

Mads Würtz Schmidt ramte udbruddet, men havde ingen chance, da det først spidsede til. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix Cykling - 10. jul. 2019 - kl. 18:59 - Han var det tynde øl

Fremtiden er fortsat uvis for hans hold Katusha. I medierne spekuleres der i alt fra holdlukning til fusion med Arkea-Samsic til at fortsætte under nyt navn men under samme vilkår.

Mads Würtz kunne dog ikke gøre nogen klogere tirsdag aften i Struer.

- Jeg ved, at de arbejder på det, og at det ser positivt ud. Jeg koncentrerer mig om mit arbejde i stedet for og arbejder hårdt! Det er den bedste måde at hjælpe holdet på.

Og hvad har familien sagt til Tour-debutanten:

- De er mega stolte! De har været glade for at se, at jeg lykkedes med mine ting. Jeg har kæmpet meget det seneste års tid for at finde mit niveau … Og har haft nogle dumme skader og uheld. De har støttet mig meget! Præstationerne har virkelig boostet min selvtillid, lød det.

Se også: Stortalent var helt væk: - Jeg røg ned i et sort hul

Julian Alaphilippe og Thibaut Pinot kører mod mål på lørdagens 8. etape efter at være stukket af fra den gruppe, Jakob Fuglsang sad i. Det lykkedes dem i kraft af pace fra motorcykler, hævdede danskeren bagefter. Foto: Anne-Christine Pouloulat/AFP/Ritzau Scanpix Cykling - 15. jul. 2019 - kl. 11:51 - Jeg er rasende

Se også: Danskere i Tour-batalje: Asgreen måtte undskylde

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere