Tre dage før Touren: Smid dem ud!

Vincenzo Nibali og Bahrain-Merida-holdet skulle aldrig have fået lov at stille op i UCI-regi, siger sammenslutning af NGO'er forud for Tour de France

Bahrain-Merida-mandskabet på holdtidskørslen i sidste års Tour de France. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix
Bahrain-Merida-mandskabet på holdtidskørslen i sidste års Tour de France. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix

I et åbent brev til den internationale cykelunion, UCI, opfordrer en gruppe NGO-grupper til, at cykelholdet Bahrain-Merida bliver smidt ud af Tour de France, der begynder lørdag i Bruxelles.

Årsagen ligger i holdets navn – og manglen på menneskerettigheder i det arabiske land.

Gruppen af NGO’er hedder Sport and Rights Alliance og føres an af Bahrain Institute for Rights and Democracy (BIRD). Man kalder holdet, der har 2014-vinderen Vincenzo Nibali som kaptajn, for et køretøj for Bahrains regering, der vasker sine brud på menneskerettigheder af med sport.

- Regeringen har et ry for at bruge højtprofilerede sportsbegivenheder til at lede international opmærksomhed væk fra landets frygtelige forhold til menneskerettigheder, står der.

- Og vi er bekymrede for, at Bahrain-Meridas deltagelse i UCI-konkurrencer går hånd i hånd med det mål.

Sammenslutningen mener, at holdet overtræder UCI’s code of ethics, et moralkompas udfærdiget af unionen - skabt for at sikre, at holdene viser, at de holder fast i en moralsk tilgang til tingene.

Nibali bag Primoz Roglic under majs Giro d'Italia. Foto: Alessandro Di Meo/ANSA via AP/Ritzau Scanpix
Nibali bag Primoz Roglic under majs Giro d'Italia. Foto: Alessandro Di Meo/ANSA via AP/Ritzau Scanpix
 

Cykelholdet har konsekvent afvist beskyldningerne, som de kalder for falske og ulogiske, fordi holdet intet har med regeringen i Bahrain at gøre.

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

Amnesty Internationals rapport fra 2017-2018, som sammenslutningen af organisationer henviser til, fortæller om grove restriktioner mod medierne og lukningen af landets eneste uafhængige avis, al-Wasat, hetz mod journalister samt påstået tortur af forkæmpere for menneskerettigheder og politiske aktivister.

150 sportsfolk anholdt
Man noterer sig i det åbne brev, at cykelholdet blev stiftet i 2017 af kongens søn, Sheikh Nasser bin Hamad al-Khalifa, der også står anført som holdets leder på sin hjemmeside.

Netop denne Sheikh Nasser bin Hamad al-Khalifa er berygtet i Bahrain for sin rolle efter det arabiske forår i 2011, hvor han jagtede sportsfolk, der havde deltaget i demonstrationer.

Op mod 150 sportsfolk menes at være blevet anholdt, tilbageholdt, tortureret, fængslet og udelukket fra at vende retur til deres sport.
Det har talspersoner for ham dog pure afvist.

I sit forsvar siger Bahrain-Merida, at man har flere internationale sponsorer inde over holdet.

En talsmand for UCI har til den engelske avis The Guardian forklaret, at man er bekendt med kritikken og opfordringen til at udelukke UCI. Der er dog ingen meldinger om, hvorvidt UCI har tænkt sig rent faktisk at gøre noget.

- Vi stillede samme type spørgsmål i 2016 og trods alvorsgraden af vores bekymringer, tildelte UCI Bahrain-Merida-holdet WorldTeam-licens, siger Sayed Alwadaei, talsmand for BIRD.

- Det er meget skuffende, siger han.

Paris-Roubaix er en af de mest prestigefyldte klassikere inden for cykelsporten. Foto: IMAGO SPORT Sport og Spil Mesteren på brostenene var bitter til sin dødsdag

20-årige Cameron Vandenbroucke har kun cyklet på eliteniveau i under et år, men allerede nu debuterer hun på kvindernes World Tour. Foto: Ernst van Norde. Sport og Spil 'Jeg vil ære min fars minde'

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere