- Trist og sindssygt ærgerligt

Jakob Fuglsang ærgrer sig over, at Chris Froome må melde afbud til Tour de France efter et grimt styrt forud for fjerde etape af Critérium du Dauphiné

Michael Rasmussen analyserer på nyheden om Chris Froome her.

Brud på lårben, albue, hofte og ribben var resultatet af et voldsomt styrt, da den firedobbelte Tour de France-vinder Chris Froome varmede op til fjerde etape af det franske etapeløb Critérium du Dauphiné.

Det betyder naturligvis, at verdens hårdeste cykelløb er uden Froome, når det trædes i gang i Bruxelles om tre uger.

Men tabet af en af de helt store konkurrenter glæder ikke Astanas kaptajn, Jakob Fuglsang, der drømmer om succes i de franske bjerge efter et fremragende forår.

- Det er selvfølgelig trist og sindssygt ærgerligt for Chris. Han har ikke rigtig haft heldet med sig i år, og jeg tror ikke, at der er nogen, der ønsker, at sådan noget sker for ens konkurrenter. Jeg håber, at han kommer stærkt tilbage, siger Jakob Fuglsang til TV2 Sport.

Efter styrtet gennemgik Froome en seks timer lang operation, som ifølge Team Ineos (tidligere Sky) forløb, som den skulle. Den 34-årige brite har endnu ikke selv givet lyd fra sig, og han skal blive på hospitalet et par dage endnu.

Artiklen fortsætter under billedet...

Chris Froome blev hurtigt kørt på hospitalet, hvor han gennemgik en seks timer lang operation. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
Chris Froome blev hurtigt kørt på hospitalet, hvor han gennemgik en seks timer lang operation. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
 

Froomes alvorlige skade betyder, at sidste års vinder af Tour de France, Geraint Thomas, overtager hvervet som kaptajn for Team Ineos.

Og det kan få stor betydning for årets udgave af Tour de France.

- Jeg tror helt sikkert, det kan få en betydning for Touren. Om Froome er med eller ej for Team Ineos, der også har Geraint Thomas, hvis han skulle vise sig at være den stærkeste, så er det altid rart at have en backup som Froome, hvis det er, lyder det fra Fuglsang, der også spekulerer i, om colombianske Egan Bernal er i topform for Ineos efter et brækket kraveben.

Jakob Fuglsang måtte nøjes med en 12. plads i sidste års Tour. Små 20 minutter efter Geraint Thomas og 18 minutter efter Chris Froome, der blev nummer tre.

Chris Froome var onsdag udsat for et voldsomt styrt i Frankrig. Foto: Ole Scarff/AFP/Ritzau Scanpix Cykling - 13. jun. 2019 - kl. 18:53 'Opmuntrende' melding fra Chris Froome

Se også: Vuelta-vinder taget for doping

Henrik Rothenbücher giver endnu en gang tips og tricks. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Her halter bookmakerne efter: Hjørnespark er vejen til guldet

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere