Annonce:
Annonce:

Trynet landstræner fik ret: Alle kan se det var forkert

Tidligere landstræner Catherine Marsal følte sig presset til at udtage DCU-formand Henrik Jess Jensens datter, og Etisk Komité udtaler nu kritik af formanden

Henrik Jess Jensen har været formand for Danmarks Cykle Union siden 2016. Foto: Ernst van Norde.
Henrik Jess Jensen har været formand for Danmarks Cykle Union siden 2016. Foto: Ernst van Norde.
Annonce:
Følg Cykling

I juni 2018 blev daværende kvindelandstræner Catherine Marsal ved DM i landevejscykling opsøgt DCU-formand Henrik Jess Jensen, som ville drøfte sin datters mulige udtagelse til EM senere på året.

Den beslutning får nu Etisk Komité under Danmarks Idræts-Forbund til at udtale kritik af Henrik Jess Jensen. 

Det skyldes, at han med sin beslutning om at opsøge Marsal tilsidesatte god ledelsesskik ved ikke at holde sin magtposition som DCU-formand skarpt adskilt fra rollen som far for en potentiel landsholdsrytter.

Episoden blev overværet af vidner, som så Marsal gå chokeret og grædende fra stedet efter en kort meningsudveksling. Hun oplevede Jensens optræden som stærkt intimiderende, og hun er i dag glad for, at formanden har fået en plet på renomméet.

Annonce:

- Jeg er lykkelig for, at Etisk Komité kunne se, at han overskred sine beføjelser. Nu kan alle se, at det, der skete, var forkert, siger Catherine Marsal til Ekstra Bladet.

Krævede svar
Etisk Komité fastslår, at ingen ud over Jensen og Marsal ved, hvad der blev talt om, men det står klart, at det var udtagelsen af Jensens datter, der var temaet. 

Marsal har i et interview med Jyllands-Posten beskrevet, hvordan Henrik Jess Jensen stillede sig en centimeter fra hendes ansigt og afkrævede hende svar på, hvornår hun ville fortælle Jensens datter, at hun var udtaget.

Franske Catherine Marsal er tidligere flerfoldig verdensmester i cykling. Hun har i dag forladt cykelsporten. Foto: Peter Hove Olesen / Ritzau Scanpix.
Franske Catherine Marsal er tidligere flerfoldig verdensmester i cykling. Hun har i dag forladt cykelsporten. Foto: Peter Hove Olesen / Ritzau Scanpix.
 

Marsal oplevede med andre ord, at DCU-formanden forsøgte at presse hende til at udtage datteren til EM, selv om Marsal stod fast på, at datteren ikke havde de sportslige kvaliteter til netop det løb. 

- Mine grænser blev fuldstændig overtrådt. Det var en frygtelig oplevelse, der efterlod mig i chok, og det tog mig lang tid at finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere det, fordi det var så etisk forkert, sagde Marsal til Jyllands-Posten.

Annonce:

Fik vredet armen om
Ifølge Henrik Jess Jensen spurgte han blot ind til landstrænerens tidsplan for udtagelsen af holdet. Han afviste i juni i en e-mail til Ekstra Bladet pure, at han ‘har lagt pres på nogen for at fremme min datters karriere’.

Dagen efter optrinnet ved DM blev Catherine Marsal opsøgt af DCU-administrationschef Jens-Erik Majlund, som efter hendes opfattelse var sendt i byen af Henrik Jess Jensen for at presse Marsal til at udtage hans datter.

- Jeg fik billedligt talt vredet armen om. Det var min chef, der kunne fyre mig, der forlangte af mig, at jeg udtog formandens datter. Det var forkert, siger Marsal i dag.

Hun endte modvilligt med at udtage Henrik Jess Jensens datter til EM i 2018. Året efter blev Catherine Marsal fyret.

Henrik Jess Jensen besvarer ikke opkald fra Ekstra Bladet, men i en udtalelse på DCU’s hjemmeside slår han fast, at han er glad for Etisk Komités ‘præcise og grundige vurdering’.

- Jeg tager naturligvis afgørelsen og kritikken af min personlige ageren til efterretning, lyder det.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mere kritik: Hjalp datter til DM

Annonce:

Etisk Komité udtaler videre kritik af Henrik Jess Jensens beslutning om at involvere sig ‘direkte og aktivt’ i spørgsmålet om, hvorvidt U17-pigerne kunne deltage i elitens DM i 2017.

Ved en fejl var to ryttere - herunder Henrik Jess Jensens datter - tilmeldt løbet. Da tilmeldingerne blev annulleret, skred formanden ind og fik ændret reglerne, så de to ryttere kunne deltage.

Henrik Jess Jensen fastholdt, at han alene handlede i cykelsportens tjeneste, men Etisk Komité kritiserer beslutningen, i det den ‘var egnet til at skabe en opfattelse af’, at han også var drevet af et ønske om at hjælpe datteren.

Etisk Komité: Ikke en lyssky handel

DM-arrangør: - Bestemt ikke i orden

Nyt pres på formand: Gav rabat til hold, som solgte ham cykel

Sportsdirektør: Det er rystende

Anklage: Krævede sin datter udtaget til landsholdet

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: