TV 2-chok: Vært smittet med corona

TV 2's Tour de France-vært Thomas Kristensen er testet positiv for coronavirus. Jonas Nyhøj Kristensen er hasteindkaldt som vikar lørdag, mens det endnu ikke er besluttet, hvem der tager tjansen det næste stykke tid

TV 2-værten er smittet med coronavirus. Foto: Jens Dresling
TV 2-værten er smittet med coronavirus. Foto: Jens Dresling

Tour de France er endelig i gang, men det bliver uden Thomas Kristensen i Tour-studiet.

TV 2-værten er testet positiv for coronavirus og er derfor sendt hjem efter dagens Tour-optakt.

- Jeg har det helbredsmæssigt strålende, og jeg mærker ingen symptomer. Men jeg er naturligvis ked af og berørt over, at jeg skaber problemer og udfordringer for mine gode kolleger på TV 2, og jeg er selvfølgelig ærgerlig over ikke at kunne deltage i Tour-dækningen, siger Thomas Kristensen til TV 2.

Værten er blevet sendt hjem og er erstattet af TV 2's kommentator og reporter Jonas Nyhøj Kristensen.

Thomas Kristensen skal have taget endnu en test for at være sikker på, at den første test ikke er falsk positiv.

Personer, der ikke har haft symptomer på coronavirus, skal holde sig isoleret i syv dage fra dagen, hvor testen blev taget. Når man igen er smittefri, kan isolationen ophæves efter 48 timer ifølge Sundhedsstyrelsen.

Samtidig er TV 2 i gang med at opspore de personer, som Thomas Kristensen har været i nær kontakt med de seneste par dage. De vil blive sendt hjem og bedt om at tage en test. Om de to eksperter i studiet skriver TV 2:

'Brian Vandborg og Henrik Jul Hansen er sendt hjem fra søndag. De kan ikke risikere at smitte andre i dag, lørdag, eftersom det først er i dag, de er blevet eksponeret for en eventuel smitte.'

- Han fik faktisk sin besked, som jeg har forstået det, i slutningen af optaktsstudiet, siger Frederik Lauesen, sportschef på TV 2, til Ekstra Bladet.

Da Thomas Kristensen det næste stykke tid er sat ud af spillet, skal TV 2 finde en ny, midlertidig vært til at dække Touren hjemme fra studiet på Kvægtorvet i Odense. Foto: Christophe Petit Tesson/Ritzau Scanpix
Da Thomas Kristensen det næste stykke tid er sat ud af spillet, skal TV 2 finde en ny, midlertidig vært til at dække Touren hjemme fra studiet på Kvægtorvet i Odense. Foto: Christophe Petit Tesson/Ritzau Scanpix

Hvem skal være vikar?
Frederik Lauesen skal nu finde ud af, hvem der skal være vært på Tour-studiet de næste dage.

- Jonas Nyhøj har kommenteret rigtig mange cykelløb. Dem, vi normalt bruger som værter på cykling, Rasmus Staghøj og Michael Stærke, er blevet sendt til Frankrig. Så vi skal finde ud af, hvad vi gør.

- Kommer Jonas Nyhøj til at være fast vært fremadrettet?

- Det er nok lidt for tidligt at sige. Han var fast på at tage tjansen i dag, da vi lige pludselig stod i en panik-situation, så det evaluerer vi lige på, men han er i hvert fald et godt bud.

- Han havde nogle andre opgaver med Tour de France, hvor han har lavet noget andet, så det er lige med at få kabalen til at gå op.

- Hvem kan I ellers bruge som vært?

- Det må vi finde ud af. Vi har jo både Michael Stærke og Rasmus Staghøj.

- Kan du så finde på at sende en af dem hjem fra Frankrig?

- Det er lidt for tidligt at spekulere i. Vi må få et overblik over situationen og så finde ud af, hvordan vi løser logistikken omkring de forskellige medarbejdere, siger TV 2's sportschef.

Den danske verdensmester Mads Pedersen leverede et kæmpe resultat på 1. etape af Tour de France - læs mere her

Cykling - 29. aug. 2020 - kl. 14:07 Coronakaos før Tour-start

FC Midtjylland har lovet Pione Sisto en løn, som gør ham dyrere end Erik Sviatchenko. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Dette løfte afgør Sistos fremtid

Denne sæson bør være 34-årige Romain Grosjeans sidste i Formel 1. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Duer ikke længere: Skift en kører!