TV-program chokerer: 12 ryttere brugte motordoping i Touren

Der er frygt for, at flere cykelryttere end først antaget har gjort brug af en ny form for doping

TV: Ekstra Bladet mødte sidste år Andy Schleck og spurgte ham til mekanisk doping. Hør hans overraskende svar her.

En tidligere chef for det franske antidopingagentur siger, at ryttere og teammanagere har fortalt ham, at 12 unavngivne cykelryttere gjorde brug af motordoping under Tour de France i 2015.

Det kom frem i det amerikanske nyhedsmagasin "60 Minutes", der blev sendt søndag aften på amerikansk tv.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den forhenværende antidopingchef Jean Pierre Verdy fortalte i programmet, hvordan fokus i højere grad er blevet rettet mod motordoping i sporten.

- De skader sporten, men sådan er den menneskelige natur. Udøverne har altid forsøgt at finde det rette middel, fortalte Verdy i programmet.

Cykelrytternes brug af gemte motorer har længe været diskuteret i cykelkredse og kom for alvor i fokus sidste år.

Her blev den kvindelige belgiske cykelcrossrytter Femke van den Driessche udelukket i flere år, da man fandt en skjult motor i en af hendes cykler. Læs mere om den sag og længden på karantæner her.

Cykeldesigner leverede til hemmelig adresse før Tour de France
I programmet optrådte også den ungarske cykeldesigner Istvan Varjas, der fortalte, hvordan han bygger racercykler med indbyggede, gemte motorer.

Istvan Varjas bygger typisk sine meget dyre cykler til motionister, der gør brug af de motordrevne cykler i forbindelse med genoptræninger.

Men blandt køberne af cyklerne findes også kunder, der helst ikke vil kunne føres tilbage til ungarerne. I 2015 leverede han blandt andet en cykel på en hemmelig adresse forud for Tour de France.

Han har efterfølgende fortalt det franske politi om episoden.

I "60 Minutes" hævdes det i øvrigt, at den berygtede italienske dopinglæge Michele Ferrari har købt cykler af ungareren. Michele Ferrari er kendt for at have hjulpet en række dopingdømte cykelryttere i deres forberedelse til store cykelløb.

Ferrari benægter over for "60 Minutes" at have købt cykler af Varjas, men bekræftede, at han har testet en motordreven cykel.

Artiklen fortsætter under billedet

Den notoriske cykellæge Michele Ferrari, der især er kendt for at have været med til at orkestrere Lance Armstrongs doping på US Postal. Foto: Polfoto
Den notoriske cykellæge Michele Ferrari, der især er kendt for at have været med til at orkestrere Lance Armstrongs doping på US Postal. Foto: Polfoto
 

Undersøgte Armstrong
Magasinet undersøgte også et tip om, at Lance Armstrong skulle have benyttet sig af motordoping under sin regeringstid på US Postal, hvor der som bekendt var massivt dopingmisbrug.

Derfor købte man en cykel matchende det udstyr, Armstrong og holdkammeraterne kørte på tilbage i 1999. Den ungarnske cykeldesigner Varjas installerede herefter uden problemer en motor i cyklen.

Det amerikanske tv-program fik herefter Tyler Hamilton til at teste cyklen. Han siger, at han aldrig har hørt om motordoping på holdet, men er ikke overrasket, hvis det finder sted.

- Det føles lettere, siger Hamilton i programmet og bliver spurgt, om han kan forstå, hvis cykehold benytter sig af det.

- Jeg kan sagtens se, hvis cykelhold benytter sig af det. Yeah. Det kunne jeg, siger den dopingdømte cykelrytter, der var med til at trække tæppet væk under Lance Armstrong i sin tid.

Andy Schleck kæmpede i Touren 2010 indædt om sejren med Alberto Contador. Spanieren vandt på landevejen, men Schleck fik tildelt en skrivebordssejr, da Contador blev fældet for doping. (Foto: AP). Cykling - 28. apr. 2016 - kl. 19:51 Tour-vinder: Motordoping er en forbrydelse

Du kan se indslaget fra 60 Minutes herunder - artiklen fortsætter under tv og billede

Lance Armstrong viser syv fingre, da han i 2005 sikrede sig sin i alt syvende sejr. Amerikaneren er sidenhen blevet afsløret og har indrømmet brugen af doping og har derfor mistet alle sine titler. Foto: AP
Lance Armstrong viser syv fingre, da han i 2005 sikrede sig sin i alt syvende sejr. Amerikaneren er sidenhen blevet afsløret og har indrømmet brugen af doping og har derfor mistet alle sine titler. Foto: AP
 

Armstrong har via sine advokater svaret, at han aldrig har benyttet denne form for doping og afviste i øvrigt at give interview.

Den tidligere tredobbelte Tour de France-vinder og nuværende kommentator Greg Lemond siger til programmet, at han blev bekendt med problemet i 2014, da han mødte Varjas i Paris.

Og at problemet stadig er i sporten.

- Jeg har fulgt med de sidste par år, og jeg ved, at motorer stadig er i sporten, siger Lemond og bliver spurgt, om han virkelig mener det?

- Yeah. Yeah. Der er altid nogle rådne æbler - fordi der er så mange penge på spil, siger amerikaneren, der senest vandt Tour de France i 1990.

Du kan læse om nogle af de mest vanvittige doping-undskyldninger gennem tiden i artiklen her. Blandt andet historien om de stegte duer, bolsjerne eller svigermor fra helvede.

Bjarne Riis åbner op for Ekstra Bladet i et eksklusivt interview, der går i dybden med tabet af hele hans livsværk. Foto: Norde van Ernst Sport og Spil Riis i eksklusivt interview: Sandheden om bruddet med Tinkov

Bjarne Riis har indrømmet at have begået flere fejl i sin tid som holdejer. Nu sætter han ord på sin største af dem. Foto: Ernst van Norde Cykling - 6. nov. 2016 - kl. 12:04 Nu afslører Riis: Han var min største fejl

Kan et varmekamera afsløre motordoping. Det mener flere italienske medier, som du kan læse her og se det afslørende billede

Hvordan fungerer det, når man doper sin cykel? Det testede Ekstra Bladet sidste år. Du kan blive meget klogere på den del i artiklen herunder
Femke Van den Driessche er den eneste, der er blevet taget med en motor i stellet. Den 19-årige cykelcross-rytter fik en karantæne på seks år og har siden valgt helt at indstille karrieren. Foto: Zuma Press Sport og Spil Sådan kan man (muligvis) dope en cykel

Greg Lemond er i dag kommentator på Eurosport. Foto: Tariq Mikkel Khan
Greg Lemond er i dag kommentator på Eurosport. Foto: Tariq Mikkel Khan

Greg Lemon efter sin sejr i 1990. Foto: AP
Greg Lemon efter sin sejr i 1990. Foto: AP

91 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere