TV2-ekspert stopper: 'Jeg kommer sgu til at savne det'

Brian Nygaard siger farvel og tak. Han skal ikke længere kommentere cykelløb hos TV2

Brian Nygaard er oprindeligt uddannet filosof, men har i den grad dyrket sin passion for cykelsport i mere end 20 år.  Foto: Claus Bonnerup
Brian Nygaard er oprindeligt uddannet filosof, men har i den grad dyrket sin passion for cykelsport i mere end 20 år. Foto: Claus Bonnerup

Tusindvis af danske cykelseere har lyttet til Brian Nygaards fortællinger under Tour de France, Giro d'Italia og mange andre cykelløb, men nu er det forbi.

Den medlevende ekspertkommentator er fortid hos TV2 efter tre års indsats, og han kommer til at savne det, fortæller han via Twitter.

- Farvel - og tak! Jeg har nydt at kommentere cykelløb hos TV2, men desværre har gode ting af og til en ende. Tak for tre herlige år med mine dygtige venner Rasmus Staghøj, Chris Anker, Dennis Ritter og Rolf Sørensen og alle de rare kolleger. Jeg kommer sgu til at savne det!

- Men selvom TV2 og jeg ikke kunne blive enige om en ny aftale, fortsætter jeg selvfølgelig med at lave cykelsport andre steder. Ikke mindst hos Weekendavisen. Og så kommer der en bog hos Gyldendal inden længe - og der er faktisk en mere i støbeskeen allerede, skriver han.

Brian Nygaard har udsigt til at udleve en gammel drøm, idet han skal drive sin egen vingård i Californien, og han havde allerede tidligere meldt ud, at det kunne blive et farvel til cykelsporten.

Ekstra Bladet fangede ham over telefonen til en uddybning.

- Det er vemodigt. Jeg har virkelig nydt at være en del af holdet. Jeg fik chancen på et tidspunkt, hvor jeg troede jeg var færdig med cykelsporten, og det har været virkelig sjovt at være med, og jeg har nydt at være med til at dække store begivenheder som Tour de France.

Tidligere har Nygaard arbejdet på diverse cykelhold, men tv-udfordringen tog han til sig.

- Det er en anden måde at være koncentreret på, og der er meget forberedelse og mange timer, man skal levere. Men det har været fedt at få lov at lære.

Hvorfor kunne I ikke få det til at gå op, så du kunne gøre begge dele?

- Det vigtigste og største løb er Tour de France, og jeg kunne nok godt få nogen til at dække for mig herovre i Californien. Men vi kunne ikke blive enige om vilkårene. Jeg er blevet ældre og har stiftet familie, så jeg ønsker ikke at være væk i 50-100 dage, som jeg tidlgiere har været, siger Nygaard, der i slutningen af året blev far til enæggede tvillinger.

- Jeg er kommet meget i den del af Californien og har haft kontakt til vingården, der tilbød mig jobbet for nogle år siden. Dengang trak det for meget i mig med cykelsporten og livet i italien,

- Men interessen for vin har været der, siden jeg var gammel nok til at drikke det, og nu har jeg fået meget viden og forståelse for tingene. Når skæbnen lukker døren på klem, så skulle man være et skrarn., hvis man ikke tog den mulighed.

Får vi dig at se igen?

- Haha, det er lidt for tidligt at melde sit comeback. Min kærlighed til cykelsporten er stadig stor, og jeg kan slet ikke undvære det. For få dage siden sad jeg og så med fra Belgien, mens solen stod op, og så Kasper Asgreen vinde, siger Nygaard, der stadig skal dække cykelsport for Weekendavisen.

- Jeg får svært ved at holde mig væk, siger den populære kommentator.

Hos TV2 er man glade for at have haft Brian Nygaard med på holdet.

- Vi har været super glade for ham, for han er meget kompetent ud i cyklingens verden, siger Frederik Lauesen, der  sportschef på TV2.

De har endnu ikke en afløser for Nygaard, men det kan være, at det ikke er nødvendigt.

- Vi kan godt klare Touren uden en decideret afløser for Brian Nygaard, for vi har så mange dygtige folk hos os i forvejen.

Se også: Ineos-sportsdirektør død 40 år gammel

Foto: Rasmus Flindt Pedersen Cykling - 29. feb. 2020 - kl. 09:56 Mørkøv: - Havde været ubærligt

Jørgen Leth kunne ikke leve med den  'degradering', TV2 lagde op til, og han er ked af at måtte sige farvel til Tour de France og Paris-Roubaix. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 4. apr. 2019 - kl. 20:07 Dybt skuffet Leth: - Så uprofessionelt

Se også: Oleg Tinkov i problemer: Betaler vild kaution

30 kommentarer
Vis kommentarer