Venskabet består, men det stærke professionelle bånd mellem træneren Rune Larsen og stjernerytteren Jakob Fuglsang er kappet.
Det fastslår Larsen, som har forladt sit job på det kasakhiske Astana-mandskab som en konsekvens af uenighed om den fremtidige kurs.
- Som udgangspunkt skal jeg ikke træne Jakob næste år, så nu må han finde en anden løsning, siger Rune Larsen til Ekstra Bladet.
- De fleste hold ønsker, at holdets ryttere benytter trænere internt på holdet, og det er også tilfældet på Astana.
- Der er detaljer, som jeg og holdets ledere er uenige om. Jeg er irriteret over, at de vil gå en vej, mens de er irriteret over, at jeg vil gå en anden vej.
- Derfor er det bedst, at vore veje skilles, og det sker, uden at der er ondt blod mellem os, siger Rune Larsen.
Gennem hele sin karriere har Fuglsang ladet sig rådgive af Rune Larsen, så det er tætte bånd, der nu bliver brudt.
- Jeg kunne stadig få noget godt ud af Jakob, men der er der nok også andre, der kan, siger Rune Larsen.
- Det er måske godt for Jakob at prøve noget nyt, men vi slipper ikke for hinanden.
- Vi er stadig venner, og der vil stadig være kontakt, siger Larsen.
Jakob Fuglsang har ikke været at træffe for en kommentar.
Riis' hold ramt af rytterflugt: Her er rytterne, der skal tage over
Riis reagerer på grusomt farvel: - Det er hjerteskærende
Angriber dansk dopingekspert: Han skjulte positive prøver
Topdommer fik hjernetumor og kæresten kræft: Nu er de begge helbredt