Ullrich taler ud om sammenbruddet: De var årsagen til min nedtur

Cykelstjernens komplette sammenbrud med stoffer, alkohol og voldelige overfald kommer efter en grim skilsmisse

Hvis Jan Ullrichs liv de seneste måneder har været et bibelsk tordenvejr med hagl, lyn og knytnæver fra den almægtige selv, så må de seneste dages tilstand være at betegne som en enkelt solstråle, der har kæmpet sig vej gennem de sorte og tonstunge skyer.

Meldingerne fra Frankfurt, hvor han er indlagt, er positive.

Den fallerede cykelstjerne fortæller til Bild, at han har det bedre i kampen for at overvinde afhængigheden af alkohol og stoffer – og giver indirekte ekskonen Sara Ullrich skylden for, at det er gået så galt med ham.

- Jeg har det meget bedre nu, fordi jeg nu har muligheden for at ringe til mine børn hver dag. Mine børn er min medicin, forklarer han til avisen.

- Da problemerne for alvor meldte sig med Sara, kunne jeg ikke se eller tale med børnene i ugevis. Så eksploderede jeg. Jeg smadrede nogle fjernsyn, og jeg flåede boksebolden ned fra loftet, fortæller han.

- For at berolige mig selv, tog jeg kokain og amfetamin (!). Men det behøver jeg ikke nu, for jeg har mine børn igen og har ikke brug for stoffer, siger han i en bekymrende forklaring.

Var ved at vælte Riis
Næsten som om han ikke er bevidst om, at indtagelse af de føromtalte euforiserende stoffer ikke just er beroligende. Uanset hvad er det positivt, at han er gået væk fra dem.

Jan Ullrich regnes for en af de sidste 25 års største cykelstjerner. Han brød igennem lydmuren, da Bjarne Riis vandt Tour de France i 1996 med en imponerende hjælperolle for danskeren, hvor han med et drøn af en enkeltstart mod slutningen var ved at vinde løbet.

Siden gik han hele vejen året efter, hvor han vandt løbet, da Riis blev detroniseret og sluttede yderligere fire gange som nummer to i løbet efter henholdsvis Marco Pantani og Lance Armstrong.

Han vandt olympisk guld i linjeløb i Sydney i 2000 og verdensmesterskabet i enkeltstart to gange i en karriere, der alligevel mest huskes for aldrig helt at have indfriet det enorme potentiale, ’kraftværket fra Rostock’ havde.

Han indstillede karrieren i 2007 – året efter han blev nævnt i forbindelse med Operacion Puerto og dopinglægen Eufemiano Fuentes. Samme år, i 2006, blev Ullrich dagen før Tour de France fjernet fra startlisten grundet dopingmistanke.

Først i 2013 efter talrige afvisninger erkendte han at have benyttet sig af præstationsfremmende medikamenter som aktiv cykelrytter.

Han blev i 2006 gift med Sara, efter han i flere år havde været gift med Gaby Weiss, med hvem han har en datter, Sarah Maria, fra 2003. Med Sara fik han i perioden 2007-2012 tre drenge, Max, Benno og Toni.

Jan og Sarah til Boris Beckers 50 års-fødselsdag i efteråret 2017. Foto: All Over Press
Jan og Sarah til Boris Beckers 50 års-fødselsdag i efteråret 2017. Foto: All Over Press
 

I 2017 blev han i Schweiz idømt en bøde på 10.000 euro samt frakendelse af kørekortet i fire år for sin involvering i en trafikulykke i 2014, hvor han var påvirket af alkohol, og hvor to andre personer kom til skade.

Vil besøge Armstrong i USA
Netop alkohol samt stoffer var stærkt medvirkende til, at han og Sara gik fra hinanden mod slutningen af 2017.

Det forhold skulle angiveligt være gået hen og blevet iskoldt, som hun flyttede tilbage til Tyskland fra deres hjem på Mallorca med drengene, mens Jan blev på ferieøen.

Her blev han i august anholdt efter at have invaderet naboen, vennen og skuespilleren Til Schweigers hjem, mens han siden overfaldt en prostitueret på et hotel i Frankfurt. Sidstnævnte episode førte til indlæggelse på en psykiatrisk afdeling i den tyske storby.

- Jeg har det meget bedre, jeg føler mig tryg her og kan koncentrere mig om mig selv, fortæller Ullrich.

- Jeg har ingen symptomer, og jeg tager ikke medicin. Kun øjendråber på grund af røgen fra rygningen. Jeg ryger alt for meget, og det vil jeg gerne gøre noget ved, siger han.

Armstrong og Ullrich i hinandens selskab i Frankfurt. Privatfoto
Armstrong og Ullrich i hinandens selskab i Frankfurt. Privatfoto
 

Han oplevede en personlig optur, da Lance Armstrong, hans evige rival fra begyndelsen af 00’erne, pludselig dukkede op i Frankfurt.

- Det var virkelig cool, at han kom. Lance gjorde alt, han kunne, for at komme. Vi skal ses igen. Når jeg er ude af min behandling, flyver jeg til USA.

- Han har allerede foreslået en klinik for mig, hvor jeg vil være i stand til at bygge på og få de sidste rester af medicin ud af min krop, som han formulerer det.

Sergio Pérez i sin lyserøde Force India-racer. Han er en af de kørere, der bakkes massivt op økonomisk. Foto: AP Sport og Spil Her er deres vilde historier: Milliardærerne, der køber Formel 1-spænding

Richard Virinque på vej ind i bilen væk fra journalisterne. Foto: Erik Gaillard. Sport og Spil Da Touren mistede sin uskyld: Nøgne ryttere måtte lade sig undersøge

Brian Vandborg kæmper i dag med at få så kortidshukommelse tilbage. Han starter snart på arbejde igen, men det bliver med et meget begrænset antal timer om ugen, efter et hjertestop satte ham ud af spillet 18. marts. Foto: Philip Davali Sport og Spil Tour-helten Brian fik hjertestop på træningstur: Jeg var død i 15 minutter

Caroline Wozniacki var meget beæret over at blive udnævnt til danske fanebærer ved OL i Rio, og hun er stolt over at repræsentere Danmark hver uge, siger hun. Foto: Finn Frandsen Sport og Spil Caroline stolt af at være dansker: David er lidt træt af det

Camilla Pedersen under løbetræning på strandpromenaden i Calpe i Spanien. Hendes ultimative mål er en podieplacering ved det prestigefyldte Hawaii Ironman. Foto: Ernst Van Norde. Sport og Spil Mirakel med mangler: Jeg lever gerne ti år mindre, hvis jeg så bare har levet fuldt ud

- Gitte og jeg brugte meget mere tid på Michael end på hans søskende, selv om vi altid har forsøgt at give børnene lige meget opmærksomhed, indrømmer Søren Valgren, her foran sin kutter Kansas. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Sørens søn leverede kæmpe dansk triumf: Tja, fisker kunne han jo ikke blive

 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere