Ung dansk cykel-komet bliver professionel

Den danske vinder af 1. etape i Danmark Rundt, Casper Pedersen, bliver professionel

Casper Pedersen bliver professionel. Foto: Tariq Mikkel Khan
Casper Pedersen bliver professionel. Foto: Tariq Mikkel Khan

Regerende U23-europamester Casper Pedersen tog tirsdag fusen på et samlet felt inklusive nogle af sportens helt store ryttere, da han i Kalundborg kørte alene til mål og sikrede sig førertrøjen i Postnord Danmark Rundt.

Karrierens største sejr, kaldte den danske kontinentalrytter selv sin bedrift på løbets første etape. Den bringer ham kun naturligt endnu tættere på inderkredsen i det favoritfelt, der i næste uge skal kæmpe om VM i Norge.

Det eneste, den 21-årige komet, kan ærgre sig over nu, er, at han allerede har indgået en aftale for næste år. En etapesejr i Danmark Rundt er penge værd, men det kommer altså ikke til at afspejle sig i hans løn.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger bliver Casper Pedersen professionel på det irske prokontinentalmandskab Aqua Blue Sport, som i år har danske Lasse Norman Hansen i truppen. Også sportsdirektør Nicki Sørensen er tilknyttet holdet.

Pedersen ville ikke tirsdag ud med, hvad hans nye arbejdsgiver hedder, men han bekræftede, at han træder et niveau op næste år.

- Jeg har været meget glad for at køre i denne trøje, sagde Pedersen og trak ud i sin Giant-Castelli-trøje.

- Men jeg skal et niveau op næste år. Det skulle blive offentliggjort en af de nærmeste dage, hvor jeg skal køre, sagde han.

Cykling - 12. sep. 2017 - kl. 18:06 Dansk komet vandt åbning: Se den pinlige cykel-brøler her

Cykling - 12. sep. 2017 - kl. 18:53 Her kører Andreas forkert: ’Nej, nej, det er fandeme løgn’

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen