Ups! Nu undskylder cykelrytter sin dopinganklage

Lotto-rytteren Greg Henderson trækker sin anklage mod Astanas Fabio Aru tilbage og beklager, at han gik for vidt

Fabio Aru blev sidste år nummer tre i Giro d'Italia. Før Giroen i år er han under beskydning for at været dopet. (Foto: Ansa).
Fabio Aru blev sidste år nummer tre i Giro d'Italia. Før Giroen i år er han under beskydning for at været dopet. (Foto: Ansa).

Newzealænderen Greg Henderson (Lotto-Soudal) var lige et nummer for rapkæftet, da han torsdag aften hængte den italienske stjernerytter Fabio Aru (Astana) ud for doping på det sociale netværk Twitter. Det erkender Henderson nu i endnu et tweet.

'Når man er syg, er man syg. Det hjælper ingen at drage forhastede konklusioner. Min fejl, @FabioAru1. Jeg burde holde min mund. Jeg siger oprigtigt undskyld', skrev Henderson fredag.

Rygtet om, at Fabio Aru skulle være trukket ud af konkurrence, fordi hans havde problemer med sit biologiske pas - altså at en dopingsag er på vej - opstod på de sociale medier for nogle dage siden. Ifølge bloggen Veloropa var det et rygte, der også løb blandt de professionelle ryttere, og det bekræftede Henderson med sit offensive tweet torsdag aften.

'Sørgeligt at se @fabaro1 'syg'. Makker, sørg nu for, at du næste gang er 'sund', når du kommer tilbage til vores sport. Lig med ren! #biopassport. Eller bliv væk', skrev Henderson.

Angrebet på Aru var en klar invitation til et sagsanlæg, og det er måske, hvad Henderson forsøger at afværge med sin undskyldning. Ifølge den britiske journalist Daniel Friebe slår Arus management-firma fast, at en undskyldning er første skridt, men at det ikke er nok.

Tour-vinder og holdkammerat med Fabio Aru, Vincenzo Nibali, kom også på Twitter på banen i et forsvar for Aru. 'Det er for let at undskylde. Du bliver nødt til at søge erstatning', skriver Nibali.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere