Vågnet fra koma

Den hollandske cykelrytter Fabio Jakobsen er vågnet af den koma, han har været i siden onsdag aften

Fabio Jakobsen er hollandsk mester i linjeløb. Foto: Luc Claessen/Ritzau Scanpix
Fabio Jakobsen er hollandsk mester i linjeløb. Foto: Luc Claessen/Ritzau Scanpix

Cykelrytteren Fabio Jakobsen er vågnet fra koma.

Det bekræfter vicedirektør Pawel Gruenpeter fra St. Barbara-hospitalet i Sosnowiec, hvor Jakobsen onsdag blev opereret efter sit styrt på 1. etape i Polen Rundt.

- Han er ved bevidsthed, og han trækker selv vejret. Han kan bevæge alle sine lemmer, og han kan kommunikere. Det er kun tale, der ikke er muligt, siger Gruenpeter, der er optimist på Jakobsens vegne.

- Hvis han overlever sådan et styrt, vil han helt sikkert vende tilbage til sporten.

- Vi er meget tilfredse med, hvordan tingene går, forklarede vicedirektøren til den polske presse, efter at de havde bragt Jakobsen ud af sit koma

Det havde den hollandske mester befundet sig i siden onsdag aften ligget i koma på et hospital i byen Sosnowiec i Polen efter et voldsomt styrt afslutningen af 1. etape af Polen Rundt.

I første omgang ville man forsøge at vække Fabio Jakobsen fra komaen i går, men lægerne valgte at udskyde, da man ikke ville tage en forhastet beslutning.

QuickStep-rytteren blev natten til torsdag opereret i ansigtet efter at have brækket alle knogler i ansigtet. Det fortæller hans sportsdirektør Patrik Lefevere ifølge det belgiske medie HLN.

Se også: - Alle knogler i ansigtet er brækket

Støtte fra kollegaer
Flere ryttere har været ude og tilkendegive deres støtte til Fabio Jakobsen. Det er blandt verdensmesteren Mads Pedersen, der i forbindelse med hans sejr på anden etape af Polen Rundt sendte en rørende videohilsen på Twitter.

Se også: Rørende dansk hilsen: Håber han kommer tilbage

Rivalen Dylan Groenewegen, der forårsagede styrtet, har også i går været ude støtte sin landsmand på Twitter.

'Jeg hader, hvad der skete i går. Jeg kan ikke finde ord, der beskriver, hvor ked af det jeg er for Fabio og de andre, der styrtede eller blev ramt.'

'Lige nu er Fabios helbred det vigtigste. Jeg tænker på ham hele tiden,' skriver den hollandske sprinter.

Se også: Dansk verdensmester i kæmpe triumf

Se også: - Jeg tænker på ham hele tiden

10 kommentarer
Vis kommentarer