Valgren kører 17. etape med trykkede ribben

Michael Valgren var involveret i samme styrt, som sendte Jakob Fuglsang ud af Tour de France

Arkivfoto af Michael Valgren. Foto: Ernst Van Norde
Arkivfoto af Michael Valgren. Foto: Ernst Van Norde

Det var ikke kun Jakob Fuglsang, der var uheldig på 16. etape af Tour de France tirsdag.

Også landsmanden Michael Valgren var en tur i asfalten. Endda i samme styrt, som sendte Fuglsang ind i en ambulance og ud af Touren.

Det siger Dimension Data-danskeren til TV2 Sport.

- Jeg styrtede sammen med Jakob, men jeg var heldig, det ikke var så slemt som med ham. Jeg har lidt trykkede ribben og en øm hofte, men det er okay, siger Michael Valgren til tv-kanalen.

På trods af styrtet og skaderne stiller Valgren til start på torsdagens 17. etape, der er 200 kilometer lang og køres fra Pont du Gard til Gap.

- Nej, det er aldrig sjovt, men vi er jo cykelryttere, så vi er hardcore. Er det ikke det, man siger? Det er træls, og man sover ikke så godt efter sådan en dag med styrt, siger danskeren.

27-årige Valgren har kæmpet med at finde formen gennem hele sæsonen og også i det franske etapeløb.

Det bedste resultat skaffede han på 12. etape, da han ramte udbruddet og kørte i mål som nummer 18.

Tirsdag var Valgrens holdkammerat Lars Bak i udbrud, men Bak og de øvrige lykkeriddere blev hentet med små tre kilometer til mål.

Jakob Fuglsangs venstre hånd var hårdt medtaget efter gårdsdagens styrt. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix Cykling - 24. jul. 2019 - kl. 10:17 Skuffet Fuglsang dagen derpå: - Jeg har aldrig set noget lignende

Se også: Fanget med nålen i armen: Får kæmpe straf

Jakob Fuglsang umiddelbart efter styrtet, som kostede ham videre deltagelse i årets Tour. Til venstre en af løbslægerne, og til højre Astana-teammanager Dmitrij Fofonov. Foto: Anne-Christine POUJOULAT / AFP / Ritzau Scanpix Cykling - 23. jul. 2019 - kl. 20:47 Fuglsang hårdt ramt: - Nu skal jeg komme mig både fysisk og mentalt

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere