Valgren om vennens triumf: - Det går lige i hjertet

Det kom som en stor overraskelse for Michael Valgren, at Mads Pedersen var hurtigst i VM-opløbet

Michael Valgren var første holdkammerat til at omfavne Mads P. Ben Stansall/Ritzau Scapiz.
Michael Valgren var første holdkammerat til at omfavne Mads P. Ben Stansall/Ritzau Scapiz.

Cykelrytteren Michael Valgren er rørt, efter at holdkammeraten Mads Pedersen blev verdensmester i professionel landevejsløb som den første danske herrerytter nogensinde.

Valgren var tydelig overrasket, da han krydsede målstregen som nummer fem og så navnet Pedersen øverst på lystavlen.

- Da jeg så, at han stod øverst, var det et kæmpe chok for mig. Jeg havde ikke regnet med, at han ville vinde. Han er en god kammerat, så det går lige i hjertet.

- Jeg er ovenud lykkelig. Det er så flot kørt af Mads. Han var den stærkeste på dagen og sparede ikke på noget. Det er flot kørt, det er store nosser, siger Michael Valgren.

Valgren var sammen med Jakob Fuglsang udnævnt som danske kaptajner, men kunne altså se den unge Trek-rytter stjæle rampelyset på en lang og regnfuld søndag i Yorkshire.

- Det er kæmpestort, og noget vi aldrig har set før. Det er helt vanvittigt, og så er han kun 23, siger Valgren.

Hans egen sjetteplads bekræfter Valgren i, at han er i klar fremgang efter en ellers besværlig sæson.

- Jeg er også godt tilfreds. Mads kørte supergodt. Derfor skulle jeg vente, og det gjorde jeg også. Han låste mig lidt, men når han vinder, er det okay. Vi kørte et skidegodt cykelløb som landshold, siger Michael Valgren.

Mads Pedersen afviser konkurrenterne i spurten og bliver verdensmester. Foto: EPA/NIGEL RODDIS Allan Olsen Han bliver årets sportsnavn!

Lars Michaelsen er fortid i Astana. Foto: Ernst Van Norde Cykling Dansker skifter til Valgrens hold

Rolf Sørensen har set en del gennem en lang karriere som aktiv og siden som ekspert, men Mads Pedersens imponerende VM-triumf fik tårerne til at trille. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Cykling Tårer af guld: Rørt Rolf bryder sammen på tv

Mads Pedersen sktiver historie og bliver første danske verdensmester. Foto: Justin Setterfield/Getty Images Cykling Ufattelig dansk VM-triumf

Kom tættere på det unge cykeltalent. Redigering: Signe Skov.

8 kommentarer
Vis kommentarer