Valgren tæt på at smelte: Kæmpe brøler af Astana

På Tourens hidtil varmeste dag måtte Michael Valgren konstatere, at Astana ikke havde sørget for isposer, der kunne køle rytterne ned

Michael Valgren døjer forfærdeligt i varmen. (Foto: Claus Bonnerup)
Michael Valgren døjer forfærdeligt i varmen. (Foto: Claus Bonnerup)
Følg Cykling

TROYES (Ekstra Bladet): Klimaanlæggene i Astanas servicevogne virker upåklageligt, og de holdt sportsdirektører og mekanikere behageligt nedkølet på torsdagens lange ørkenvandring gennem champagne-land.

Rytterne, derimod, svedte i litervis ude på ruten, og ganske forbløffende var der ingen i servicebilerne, der havde forudset, at der kunne blive brug for poser med is til at køle dem ned.

- Det var en meget varm dag, og vi er lidt på bagkant på holdet, når vi ikke har is i servicebilerne. En ispose i nakken køler mig rigtigt godt ned, og jeg spurgte efter det på etapen, men det havde de ikke med, fortalte Michael Valgren, da han efter dagens 216 kilometer kunne søge i ly i den airconditionerede teambus.

- Jeg lider, når det er så varmt, så jeg må prøve at køle mig ned og sørge for at drikke rigeligt. Varme er min akilleshæl. Den slår mig simpelt hen ihjel, så jeg har prøvet alle mulige ting for at køle mig ned, sagde Valgren, som blandt andet har prøvet at køre med særlige kølebånd om håndleddene.

Var aldrig sket hos Team Sky
En ispose i nakken har dog den klart bedste effekt for den stærke rytter, og han vil ikke tøve med at søge hjælp på andre hold fredag, hvis Astana stadig ikke har skaffet nogle isterninger, fortalte han.

- Jeg har på grund af varme betalt en høj pris i mange cykelløb. Det er blevet meget bedre, efter at jeg flyttede til Monaco, hvor jeg har kunnet vænne mig mere til varmen.

- Men det hjælper mig stadig godt med en ispose. Det er en lille ting, men det har stor betydning, sagde Michael Valgren.

Ekstra Bladets Tour-kommentator, Michael Rasmussen, er forbavset over, at et World Tour-hold som Astana møder op til Touren uden at have fuldstændigt tjek på alle detaljer.

- Det her virker altså lidt amatøragtigt, for man skal ikke efter en stegende hed etape i Tour de France finde ud af, at man nok skulle have haft is med til en rytter, som notorisk lider voldsomt i varmen, siger Michael Rasmussen.

- Det her er bare endnu et eksempel på, at de halter efter på Astana. Det her var aldrig sket på Team Sky, siger Rasmussen.

Sportsdomstol afviser Peter Sagan

En særlig ting har gjort forskellen i Fuglsangs træning

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.