Vandt sin anden etape: Nu skrider han

Caleb Ewan forlader Giro d'Italia efter to etapesejre for at forberede sig til Tour de France

Caleb Ewan tog sin anden etapesejr onsdag. Nu er han færdig i Giro d'Italia. Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix
Caleb Ewan tog sin anden etapesejr onsdag. Nu er han færdig i Giro d'Italia. Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix

Onsdag eftermiddag nappede australieren Caleb Ewan sin anden etapesejr i årets Giro d'Italia, og det blev også hans sidste aktion i løbet.

Efter etapen meddelte hans hold, Lotto-Soudal, at han udgår af løbet, dagen før det går løs i bjergene i Italien.

Sprinteren rejser hjem for at forberede sig til sommerens Tour de France, lyder det.

- Jeg er glad for, at jeg kom til Giroen, da de lange og sommetider udfordrende etaper har gjort mig godt rent konditionsmæssigt.

- Jeg rejser hjem med en god følelse. Jeg kom til Giroen med ønsket om at vinde en enkelt etape. At vinde to er mere, end jeg forventede, så jeg er meget tilfreds, siger Caleb Ewan ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mens de første 11 etaper har budt på mange mulige massespurter, så er det af de resterende kun 18. etape, der lægger op til en afgørelse blandt sprinterne.

- Jeg mener, at det giver god mening for sprinterne at forlade Giroen tidligt, siger Ewan.

Også Deceuninck-Quick Steps Elia Viviani har trukket sig, inden det for alvor går løs i bjergene.

Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix
Foto: Luk Benies/Ritzau Scanpix
 

Se også: Officielt: FIFA dropper kæmpe ændring

Se også: Bizart dementi: - Er ikke blevet voldtaget

Sport og Spil Eksperten advarer i F1-manager: Pas på dem!

 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere